16. august 2026

Optakt – Lunden

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

12 finalebilletter er på spil, når prøverne til Dansk Trav Kriterium og Dansk Hoppe Kriterium afvikles her til eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Der er tre åbne prøver. Det betyder, at de tre bedste fra hver af prøverne er direkte kvalificerede sammen med den fjerdehest, der er højest placeret på pointberegningen.

Det er Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen Garfield, der ligger øverst på pointberegningen blandt hingste og vallakker, for sin træner Jeppe Juel.

Hopperne har fået samlet fire prøver. De to førstplacerede i hver af prøverne er dermed kvalificeret direkte til Dansk Hoppe Kriterium sammen med de to tredjeheste, der er højest placeret på pointberegningen.

Grand Circle 3-års Hoppechampionat-vinderen Go On Gardenia er den højest placeret hoppe på listen. Den trænes af Skive-træneren Knud Mønster, som også er medejer af hesten.

Yderligere fire løb på Lunden

Det er ikke kun 3-åringerne, der er i fokus i eftermiddag. Foruden de syv prøver, køres yderligere fire løb på Lunden.

Montéhestene åbner løbsdagen. Sabina Gammelgård lader op til Jægersro ved at starte Bonnies Celebrity.

Patch Wibb er en af favoritterne for sin træner René Kjær, når otte heste kæmper om finalebilletter til Liga 3 mod Liga 2.

Team Lundens anparthest Ghita Nørby gør sin anden start i karrieren, når den starter i aftenens sidste løb.

I skrivende stund er der foreløbig ikke kommet nogle ændringer til banens program.

Et baneprogram kan downloades på dette link.

Foto af Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
20. juli 2020

Moderen har lavet gode afkom

Lord Ravin er en 3-årig norsk vallak, der er klar til prøveløb. Moderen Cappuccino (Coktail Jet) var selv en dygtig…
20. juli 2020

Pressemeddelese fra FDT

FDT har i dag sendt en pressemeddelelse ud. En pressemeddelelse ud, hvor man informere sine medlemmere rundt i hele Danmark.…
20. juli 2020

Frank Kjelde blev Mr. 100 procent

Travet.dk havde lørdag og søndag Frank Kjelde til at lave vores spilforslag til Spillehjørnet, og det gjorde han så godt, at…
20. juli 2020

Honum har kig på Blachman

En af dem med størst kendskab til dansk travsport herhjemme hedder Vagn Honum. Den tidligere travtræner har foruden et enormt…
SAMARBEJDSPARTNERE