23. august 2026

Optakt – Lunden

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

12 finalebilletter er på spil, når prøverne til Dansk Trav Kriterium og Dansk Hoppe Kriterium afvikles her til eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Der er tre åbne prøver. Det betyder, at de tre bedste fra hver af prøverne er direkte kvalificerede sammen med den fjerdehest, der er højest placeret på pointberegningen.

Det er Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen Garfield, der ligger øverst på pointberegningen blandt hingste og vallakker, for sin træner Jeppe Juel.

Hopperne har fået samlet fire prøver. De to førstplacerede i hver af prøverne er dermed kvalificeret direkte til Dansk Hoppe Kriterium sammen med de to tredjeheste, der er højest placeret på pointberegningen.

Grand Circle 3-års Hoppechampionat-vinderen Go On Gardenia er den højest placeret hoppe på listen. Den trænes af Skive-træneren Knud Mønster, som også er medejer af hesten.

Yderligere fire løb på Lunden

Det er ikke kun 3-åringerne, der er i fokus i eftermiddag. Foruden de syv prøver, køres yderligere fire løb på Lunden.

Montéhestene åbner løbsdagen. Sabina Gammelgård lader op til Jægersro ved at starte Bonnies Celebrity.

Patch Wibb er en af favoritterne for sin træner René Kjær, når otte heste kæmper om finalebilletter til Liga 3 mod Liga 2.

Team Lundens anparthest Ghita Nørby gør sin anden start i karrieren, når den starter i aftenens sidste løb.

I skrivende stund er der foreløbig ikke kommet nogle ændringer til banens program.

Et baneprogram kan downloades på dette link.

Foto af Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
IMG 6468
13. december 2020

Fra Billund bemærkede vi

Flemming Jensen tog dagens fidusbamse i Billund. Aalborg-træneren kunne notere sig for fire sejre denne søndag.
Cecilie galla
13. december 2020

Ponykusk hyldes i Billund

Den unge ponykusk Cecilie German Jensen skal i dag hyldes i Billund for sine to DM-Titler.
nicole
12. december 2020

14 år og henter sejre på stribe

I al beskedenhed og udenfor det store rampelys gør blot 14 årige Nikoline Drewsen det fremragende med staldens heste. I…
SAMARBEJDSPARTNERE