27. august 2026

Optakt – Lunden

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

12 finalebilletter er på spil, når prøverne til Dansk Trav Kriterium og Dansk Hoppe Kriterium afvikles her til eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Der er tre åbne prøver. Det betyder, at de tre bedste fra hver af prøverne er direkte kvalificerede sammen med den fjerdehest, der er højest placeret på pointberegningen.

Det er Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen Garfield, der ligger øverst på pointberegningen blandt hingste og vallakker, for sin træner Jeppe Juel.

Hopperne har fået samlet fire prøver. De to førstplacerede i hver af prøverne er dermed kvalificeret direkte til Dansk Hoppe Kriterium sammen med de to tredjeheste, der er højest placeret på pointberegningen.

Grand Circle 3-års Hoppechampionat-vinderen Go On Gardenia er den højest placeret hoppe på listen. Den trænes af Skive-træneren Knud Mønster, som også er medejer af hesten.

Yderligere fire løb på Lunden

Det er ikke kun 3-åringerne, der er i fokus i eftermiddag. Foruden de syv prøver, køres yderligere fire løb på Lunden.

Montéhestene åbner løbsdagen. Sabina Gammelgård lader op til Jægersro ved at starte Bonnies Celebrity.

Patch Wibb er en af favoritterne for sin træner René Kjær, når otte heste kæmper om finalebilletter til Liga 3 mod Liga 2.

Team Lundens anparthest Ghita Nørby gør sin anden start i karrieren, når den starter i aftenens sidste løb.

I skrivende stund er der foreløbig ikke kommet nogle ændringer til banens program.

Et baneprogram kan downloades på dette link.

Foto af Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
15. marts 2021

To heste til Steen Juul

Steen Juul udvider i dag stalden med Nils Moureau-opdrættede Hotliner, der er efter italienske Infinitif og svenske O’Lady Flax.
3M1A5335
15. marts 2021

Dansk træner med 88 heste

Aalborg-træner Bo Westergaard driver landets største træningsstald, og de seneste 15 dage har stalden modtaget fem nye heste. Travet.dk gennemgik…
Rapide Du Pommeau1
15. marts 2021

Bedækninger til salg

Travet.dk har i disse dage tre bedækninger til salg. En af disse er ved hellækre Rapide du Pommeau.
15. marts 2021

Staldform hos Pauli Andersen

Aalborg-træner Pauli Andersen driver i det daglige en trænervirksomhed med 34 heste på træningslisten. Pauli Andersen har de seneste dage…
SAMARBEJDSPARTNERE