16. august 2026

Michelle K. Høstrup til Mallorca

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den kommende weekend er Lunden-amatøren Michelle K. Høstrup igen i sulkyen, men ikke i Danmark.

Turen går i stedet for til Mallorca, hvor der udover ferie venter en enkelt køretur.

Det er på den lille Manacor-bane på Mallorca, at Michelle K. Høstrup er til start den førstekommende lørdag.

Køreturen er bag Miguel Duran Gaya-trænede Iris S P, der kommer til start fra seks over 2050 m. Auto.

Der køres om en førstepræmie i løbet på 460 euro, og der er i alt ni heste med i løbet.

Løbet hedder Premi Beanat og det køres kl. 22.35. Startlisten til løbsdagen kan ses her.

FIREFOOT MGL2389 1

Har vundet to gange i år

Michelle K. Høstrup har haft pæn succes med 8-årige Firefoot som hun har lejet hos hestens opdrætter.

Hesten har tidligere været i professionel træning hos René Jonassen og Anders F. Jensen. Inden i år havde hesten vundet fem løb.

Det er blevet til to sejre i 2025. Første gang sejrede hesten på Lunden i tiden 1.17,5/2020 m. Volte. En sejr til 5.000 kr.

Der var også 5.000 kr. ved den anden sejr på Charlottenlund Travbane, som blev hjemtaget i tiden 1.18,0/2000 m. Volte.

MichelleKHoestrup

Startede med ponysporten

Som så mange andre travkuske, har Michelle K. Høstrup også fået sin opvækst i ponysporten, hvor hun startede for godt 20 år siden.

I 2014 blev licensen til de store heste taget på Bornholms Brand Park, hvor hun også har kørt mange løb.

Nu er turen gået videre til Charlottenlund Travbane, hvor hun har kørt ved flere lejligheder.

Den første sejr kom i 2017 med Primary Engine, og sidenhen er det blevet til yderligere otte sejre for Michelle K. Høstrup.

Fotos af

Burt Seeger

Torben Ager

SENESTE NYHEDER
S3Q7829 800x600 1
4. juli 2026

Axel Jacobsen til Halmstad

Axel Jacobsen til Halmstad Axel Jacobsen er igen i fokus i skandinavisk travsport, og denne lørdag har den 76-årige træner…
S3Q7911 scaled 1
4. juli 2026

Patrick Larsen på Jarlsberg

Patrick Larsen på Jarlsberg Patrick Larsen er i denne weekend i aktion på Jarlsberg-banen i Norge, hvor travmiljøet samles til…
VIKENS TIMETOGO DSC 0054
4. juli 2026

Stortalent fortsætter sejrsrytmen

Stortalent fortsætter sejrsrytmen Hun har kun kørt på Fyens Væddeløbsbane i år, men unge Victoria Fisker kan fremvise en flot…
BORDEAUX FACE DSC 9980
4. juli 2026

Sådan gik det i Odense

Sådan gik det i Odense Ingen trænere eller kuske formåede at vinde mere end en løb ved løbene på Fyens…
SAMARBEJDSPARTNERE