26. august 2026

Leading Tile fortsætter med at vinde

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Det blev i sidste sæson til 11 sejre i 15 starter, og Michael Lønborg-trænede Leading Tile fortsætter i denne sæson med at stable sejre. I dag kunne den herlige væddeløber sejre på Jydsk Væddeløbsbane.

I dag beviste HB Bounty Hunter-ejet Leading Tile, at han også godt kan bagfra. Der var ellers lagt op til kort proces med spil og slut fra diverse tipseksperter, men det går ikke altid som præsten prædiker.

Michael Lønborg, havde i dag is i maven fra start, og hvor flere af konkurrenterne kørte for konge og fædreland, så drog Michael Lønborg fordel af det opskruede tempo bag de tre duellanter fra start.

Leading Tile havde op mod 500 meters noteringen ca. 20 meter frem til de tre forreste, men forspringet blev hele tiden mindre. De første 500 meter blev afviklet i 1.10,2.

Michael Lønborg ventede ikke på nogen, og fortsatte ud i andet spor, hvor Leading Tile havnede som første hest. Det gav samtidig en perfekt rejse til Giggs Boko og Birger Jørgensen.

Det opskruet tempo fortsatte, og fremme i front kunne den førende Gogo di Quattro afvikle 1000 meter efter en 13 notering. Det var derefter et langt mere samlet felt, der gik ind i løbets sidste tredjedel.

Leading Tile gik forbi den længe førende ved indgangen til opløbet, og samtidig orienterede Michael Lønborg sig over skulderen. Her kunne han se Birger Jørgensen angribe indenom bag Giggs Boko, og så blev der lettet på hænderne.

Leading Tile afgjorde ganske enkelt i tiden 1.13,9/1800 m. Auto.

Den svenskregistrerede vallak kunne dermed notere sig for karrierens 23 sejr. Leading Tile gjorde i dag sin start nr. 47 i karrieren.

Se dagens sejr her.

Foto af Ole Hindby.

SENESTE NYHEDER
19. juni 2020

Prøver – Jydsk 4-årings Grand Prix

Dagens første prøve til Jydsk 4-årings Grand Prix blev vundet af storfavoritten Emoji, som fik lov at styre begivenhedernes gang, efter…
19. juni 2020

Kriteriumsdeltager søger nyt hjem

I 2016 deltog Breaking K K (Kanonis Lobell) i det danske Trav Kriterium efter en fjerdeplads i kriterieprøven. Det er…
19. juni 2020

Fem nye licensindehavere i Skive

Under kyndig ledelse af Skive-træner Peter Rasmussen, har fem kursister netop bestået licensprøven i Skive. Alle deltagere bestod licensprøven på…
19. juni 2020

Knud Mønster tror på topchance

Skive-træner Knud Mønster bringer en enkelt egentrænet hest til start i dag på Jydsk Væddeløbsbane.. Det gælder den 4-årige hoppe…
19. juni 2020

Buzz Alo søger nyt hjem

Buzz Alo er en 5 Årig vallak efter S J’s Caviar. Han har indløbet 6.300 kr. i karrierens 11 starter,…
SAMARBEJDSPARTNERE