Juno til Bent Svendsen
Juno til Bent Svendsen
Skive-træneren Bent Svendsen har fået sin anden hest i træning, og det bliver med et gensyn med hest.
En seksårig hoppe, der senest var i træning hos Henrik Lønborg på Jydsk Væddeløbsbane.

Indledte hos Svendsen
Juno indledte sin karriere hos Preben Kjærgaard, men efter lidt under to måneder hos den tidligere Lunden-træner gik turen videre.
Det blev Bent Svendsen, der overtog træningen af hoppen, som han godkendte i toårssæsonen, men uden at hesten kom til start.
Som treåring debuterede Juni i Aalborg med en sjetteplads, og det blev til to andenpladser, som bedste resultat for Skive-træneren.
Herefter overtog Bent Svendsens sambo Christina Beck træningen, og det blev blandt andet til en andenplads i Dansk Trav Kriterium.

Hoppe Derbyet var højdepunktet
I starten af fireårssæsonen skiftede Juno træningskvarter til Michael Lønborg, der først sæsondebuterede med hesten i juni måned.
Det blev til en andenplads i prøven til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, inden den også var anden i selve Hoppe Grand Prix’et.
Efter en sejr på Lunden, startede Juno i prøven til Dansk Hoppe Derby, hvor den sejrede for sin træner Michael Lønborg.
Juno startede herefter i Dansk Hoppe Derby, hvor den sejrede for sin træner, der startede hoppen yderligere to gange forrige år.

Fra Lønborg til Lønborg
I femårsæsonen sæsondebuterede hoppen først i maj måned, hvor den sluttede som femte for Michael Lønborg i Skive.
Det blev til yderligere syv starter for den nu suspenderede Aarhus-trænede, hvor to andenpladser var bedste resultat.
Henrik Lønborg fik hesten på sin træningsliste i midten af oktober måned, og den startede yderligere tre gange sidste år.
I år har Juno gjort tre starter, hvor den senest var uden for præmierækken i Skive. Nu er hesten tilbage hos Bent Svendsen.
Fotos af Burt Seeger













