19. august 2026

Jasmina til Flemming Jensen efter utraditionel forberedelse

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Jasmina til Flemming Jensen efter utraditionel forberedelse.

5 årige Jasmina har stor kapacitet, men hun har galopperet sig helt væk i tre ud af sine kun fire karrierestarter. I den ene start, hvor Jasmina droppede galopskoene, vandt hun til gengæld overlegent på Lunden fra spids og viste store fartressourcer.

Ejer Henrik Johannsen udtaler:

“Flemming Jensen er i mine øjne sublim, når temperamentsfulde heste skal lære at økonomisere med kræfterne. Derfor kommer Jasmina primo juni til Flemmings træningskvarter i Ålborg. Det sker efter nogle måneders træning i Helsingør hos den dygtige dressurtræner Marie Louise Bach Nielsen, hvor Jasmina er tilredet og med dressur er kommet i fin balance, både mentalt og fysisk.

En noget utraditionel tilgang, som kan anbefales til travere, der bruger unødig meget energi på forkerte tidspunkter, og som derfor har brug for at lære at afvente trænerens kommandoer.”

Henrik med Jasmina 1

Fakta:

Jasmina er efter Gigant Neo, og hendes mor er Johannsens eget opdræt Timanfaya (Love You).

Timanfaya er også mor til den fine 2-årige Mirabelle Reine (Readly Express), der trænes af Team Søren Johansson.

Timanfaya tredje og sidste afkom Guldregn (Canepa Hanover) nåede trods store helbredsproblemer glimtvis at vise talent, inden hun som 6 åring fik lov at hellige sig livet som hyggehest.

I dette link ses Jasminas sejr: Klik her.

Video

På videoen ses Jasmina blive trænet af dressurrytter Marie Louise Bach Nielsen

 

SENESTE NYHEDER
30. august 2020

Et svendestykke i en moden alder

Travsporten får meget og flot omtale i landets medier. En af de bedst skrevne artikler i denne weekend finder man…
30. august 2020

Auktion – Skal køres til hos Ole G

Gårsdagens dækning af auktionen skete med en enkelt fejl. Auktionshesten Hilfiger (Varenne) fik vi i første omgang skrevet, var solgt…
30. august 2020

Victor og Saga med gode indsatser

Jørn Laursen brugte uden tvivl noget af lørdagen på at følge barnebarnet Saga, da den alsidige kusk og rytter sejrede…
29. august 2020

Frankrig – Dansk tredjeplads

Great Challenger-sønnen Confidence hentede kl. 14.00 en andenplads på Vincennes. Det skete efter perfekt styring fra den svenske topkusk Björn…
29. august 2020

9. løb: Elephant fløj lavt

Steen Juul kunne tage sin anden dagssejr, da han strøg først over målstregen med Elephant (Make It Happen) efter en…
SAMARBEJDSPARTNERE