24. august 2026

Hjælp Bornholms Brand Park med at nå i mål

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Bornholms Brand Park har akut brug for en baneomlægning for at fremtidssikre banen, og de håber at du kan hjælpe dem med at komme i mål.

Vi er så tæt på målet. Vi er nået til opløbsstrækningen og der er nu kun 2 millioner kroner mellem os og mållinjen for at omlægningen af travbanen kan blive en realitet, og fremtidige generationer også kan få glæden af travbanen.

Hjælp os at komme i mål. Støt banen ved at donere 1 meter banebelægning.

Du kan nu støtte baneomlægningen ved at donere 1 meter banebelægning. Prisen er 5.000 kr.

Banen er i alt 580 meter lang, og de første 5 meter er allerede doneret. Ønsker du at hjælpe, kan du overføre dit bidrag direkte til vores donationskonto:

Reg: 2000

Konto: 9041701223

obs: husk at oplyse dit navn ved overførsel

Alle dem der støtter med navn, vil få sit navn vist på en tavle på travbanen efterfølgende. En rigtig god mulighed, som privatperson og virksomhed at gøre noget godt for Bornholm.

Projektet koster i alt 9,9 millioner kroner. Vi har fået stor lokal opbakning til projektet, hvor vi har modtaget 5,1 millioner fra lokale fonde og bidragsydere. Men når vores egne midler er lagt til, mangler vi stadig akut 2 millioner kroner og her håber vi at endnu flere virksomheder og privatpersoner kan hjælpe os med at komme over målstregen.

Charlotte Berg, Driftsleder udtaler at: “vi skal have lavet en aftale med entreprenør senest den 29. oktober. Så vi har rigtig meget brug for opbakning fra alle med interesse for dette skønne  sted. Dette projekt er så vigtigt for vores fremtid. Banen er vores livsnerve. Jeg tror på at der  er flere der ude der gerne vil hjælpe os. Og det er nu, vi har brug for hjælpen!”

Charlotte Berg
Driftsleder på Bornholms Brand Park 

SENESTE NYHEDER
KATOKI NZ9 6150 1
25. april 2026

Søren Kolberg har form på stalden

Søren Kolberg har form på stalden Fredag eftermiddag satte Søren Kolberg sit tydelige præg på løbsdagen på Fyens Væddeløbsbane med…
3 20
24. april 2026

Wise Guy enkelt til finalen

Wise Guy enkelt til finalen Der har i den seneste uge været skrevet og talt meget om Bertel Maigaard i…
Copilot 20260402 133920 800x600 1
24. april 2026

Opsummering – Fyens Væddeløbsbane

Opsummering – Fyens Væddeløbsbane Dagens løb på Fyens Væddeløbsbane bød på en række stærke præstationer, flere unge kuske i fokus…
3cb67369 42a6 422d 8a35 00e7cab405ab
24. april 2026

Pressemeddelelse

Dyrlægen rådgiver: Er din hest for fed? Dyrlæge Marianne Green fra Ansager Hestehospital mener, at man skal tage fløjlshandskerne af…
SAMARBEJDSPARTNERE