19. august 2026

Hamre stjal showet i Oslo Grand Prix – Seven Nation Army nr. 4

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Det blev den tidligere danskejede Stoletheshow, der vandt Oslo Grand Prix 2022. Det gjorde det med sin træner Frode Hamre i sulkyen efter en flot præstation.

Løbet.

Den norskfødte hest har tidligere vist sig som katapultstarter, og det samme var også tilfældet, da startbilen slap feltet med de 10 heste bag vingerne i det norske storløb.

Frode Hamre satte speederen i bund og Stoletheshow sad i spids med det samme, mens det blev til galop for San Moteur for Björn Goop kort efter start.

Det blev til en åbning i 09,3-tempo de første 500 meter, men herefter blev tempoet trukket en smule ud af løbet, hvor Seven Nation Army sad i tredje par indvendigt.

Den første kilometer blev rundet i 10,6. Det var med Cokstile i tredje spor efter at den forsøgte at komme frem udvendigt på den førende hest.

På sidste langside havde Upstate Face ikke mere at skyde med foran Seven Nation Army og tabte terræn. Det benyttede Nicklas Korfitsen til at komme ud i andet spor.

Stoletheshow styrede sig et show ned gennem opløbet og vandt i 1.10,4/2100 m. Auto foran San Moteur, der kom igennem indvendigt, mens Cicero T G tog tredjepladsen.

Bo Westergaard-trænede Seven Nation Army besatte fjerdepladsen, som var 175.000 nkr. værd.

Købt som unghest 

Torben Hovgaard købte hesten som unghest, og gjorde den klar til start, som toårs. Det blev til to starter i Skive-amatørens regi, inden at hesten blev solgt videre.

Herefter gik hesten i træning hos Marcus Lindgren, og Halmstad-træneren havde det daglige ansvar for den syvårige hest indtil midten af september måned sidste år.

Stoletheshow blev siden solgt til sine nuværende ejere, og det betød samtidig et trænerskifte til Frode Hamre.

Det var den 19. sejr for hesten, der med søndagens resultat har indtjent over seks millioner skr.

Andenplads til Westergaard

I løbet inden Oslo Grand Prix var Bo Westergaard til start. Det var han med Photo Lavec, der leverede en flot præstation i hænderne på nordjyske træner.

Photo Lavec nåede frem til andenpladsen i 1.11,0/1609 m. Auto. Det var til en præmie på 70.000 nkr.

Dermed indkørte Bo Westergaards stald 345.000 ved søndagens starter på Bjerke.

Se løbet her

SENESTE NYHEDER
5e9c8f3c4ef90
27. juli 2026

Udland: Fransk træner idømt stor bøde

Fransk træner idømt stor bøde: To heste diskvalificeret efter falske vaccinationsoplysninger Det franske travforbund har idømt træner Romain Jajolet en…
JesperHansen
26. juli 2026

Udland: Isaac Wynn sejrede

Udland: Isaac Wynn sejrede Isaac Wynn leverede søndag en præstation, der både glæder svensk travsport og sætter endnu et markant…
895A9425
26. juli 2026

Kent Friborg fylder i dag 66 år

Kent Friborg fylder i dag 66 år Den erfarne Aalborg-træner er ikke blot en dygtig og sympatisk travtræner, men også…
Oliver 1 1
26. juli 2026

Tilgang til Oliver Lindbøg

Tilgang til Oliver Lindbøg Oliver Lindbøg hører til den generation af unge, ambitiøse trænere i dansk travsport, som ikke nødvendigvis…
52105317628 a529673bbe c
26. juli 2026

Blev nægtet at køre før løbet

Blev nægtet at køre før løbet – Sjöström rystet over håndteringen Der udspillede sig en usædvanlig og dramatisk scene på…
SAMARBEJDSPARTNERE