17. august 2026

Hamilton D´Am imponerede – Starter onsdag igen

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Hamilton d’Am leverede en femstjernet præstation senest, da den franske traver sejrede på Fyens Væddeløbsbane. Onsdag stiller Hamilton d’Am til start på Charlottenlund Travbane.

I begyndelsen af november måned købte Stald Sotto den nu 4-årige Hamilton d’Am på Kolgjini-auktionen i Sverige, og efterfølgende er Panamera Racing (Jeanette og Jens Glud Hansen) blevet medejer af Hamilton d’Am.

Der er fantastisk blod i den 4-årige traver, som er efter Bold Eagle og hoppen Kalmie Melody. Hoppen vandt selv fire løb i karrieren, som bød på 1.5 millioner skr. I præmier.

I avlen er Kalmie Melody også mor til den syvdobbelte svenske millionær Joke Face. En af de mest veludseende travere, der har huseret de nordiske travbaner.

Joke Face vandt i 2010 det svenske travderby, og årets efter blev det til sejr i Europamesterskabet for 5-årige heste, hvor Joke Face lignede en rund million fra lægterne denne dag.

Det blev samlet til 21 sejre i 43 starter for Joke Face.

Moderen Kalmie Melody, har været dygtig i avlen, hvor hendes seks startende afkom har rundet 8 millioner skr. I indvundne præmiekroner. Alle startende afkom har sejret.

Far til Hamilton d’Am er den franske Bold Eagle, der i en imponerende karriere indløb 5.031.287 euro. Det er en karriere, der har budt på to sejre i Grand Prix d’Amérique og et hav af gruppe 1 sejre.

Onsdag stiller sønnen Hamilton d’Am til start på Charlottenlund Travbane.

Det sker med sin træner Bo Westergaard i sulkyen.

Se storebror Joke Face vinde Svensk Trav Derby i 2010.

 

[useful_banner_manager banners=24 count=1]

SENESTE NYHEDER
lotus sacre 4 1
25. juni 2026

Kort Nyt

Kort Nyt — Vi samler op Travet.dk samler her op på tirsdagens vigtigste smånyt fra ind- og udland. Et hurtigt…
menza 2 1 1
25. juni 2026

Birger flyver videre

Birger flyver videre Birger Jørgensen holder et niveau i 2026, som selv for ham begynder at ligne noget historisk. Den…
menza 3 1 1
25. juni 2026

Sådan gik det i Skive

Sådan gik det i Skive Birger Jørgensen blev dagsbedst med tre sejre i Skive og udbyggede dermed sin føring på…
menza 4
24. juni 2026

Startsporene klar til Grand Circle-løbene

Startsporene klar til Grand Circle-løbene Efter kvalifikationsløbene til Grand Circle 3-års Championat for Hingste og Vallakker samt Grand Circle 3-års…
SAMARBEJDSPARTNERE