16. august 2026

Great Challenger for sjette gang

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Opdrætterforeningens Great Challenger tilbage på tronen i Danmark.

Talent på talent, stjerne efter stjerne og en bredde på et meget højt niveau, det er historien om Great Challenger i avlen.

Great Challenger debuterede i avlen i 2005, og det sagde bang-bang med det samme. O-årgangen var den første med sejrsheste på samlebånd. Koryfæer som Only The Lonely, Orion Hindø, Odysseus, Osbourne, Out Of Nowhere, Ohio Gilbak og Odin Rush med flere, og så den helt store juvel: Copenhagen Cup-vinderen Orali med 22 sejre og 2.027.183 kr.

Næste årgang, P-årgangen, indeholdt allerede en klassisk vinder. I landets ældste klassiske løb afviklet siden 1896. Dansk Opdrætningsløbs-vinderen Pikachu C N.

Tredje årgang gav så en dobbelt klassisk vinder i Rusty Dust. Et af dansk travsport største talenter nogensinde, med sejre i både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium. Rusty Dust overvintrede som derbyfavorit a la Tarok, men en skade bremsede muligheden for at gøre rent bord i sportens tre klassiske løb. På trods af kun 22 starter blev Rusty Dust medlem af millionærklubben.

Great Challenger har også en europamester på visitkortet. Herlige Tano Bork. Som Orali og Rusty Dust indgår Tano Bork i millionærklubben.

I 2011 blev Great Challenger championhingst i Danmark og sammenlagt er denne titel vundet seks gange. Great Challenger og dennes betydning for dansk avl er uden sammenligning.

Foreningen af Traveropdrættere i Danmark, eller i daglig tale, det mere mundrette Opdrætterforeningen, har siden 1938 været en væsentlig faktor i den danske travavl. Via opkøb af hingste i USA har foreningen igennem årene stillet nyskabende avlshingste til rådighed for de danske opdrættere.

Udover hingsteudbuddet yder Opdrætterforeningen også konsulentbistand og anden hjælp til nuværende og nye opdrættere.

Great Challenger er blevet hingstechampion i årene

  • 2023
  • 2018
  • 2017
  • 2014
  • 2012
  • 2011

 

SENESTE NYHEDER
Keld Gregersen MGL9687 1 1
27. juni 2026

Stutteri Disney med sejr i Frankrig

Stutteri Disney med sejr i Frankrig Stutteri Disney kunne lørdag glæde sig over en flot international triumf, da Pure Steel…
ThaiMedina 260627 1
27. juni 2026

Dansk double i E3 for hopper

Dansk double i E3 for hopper De danske farver blev vist frem på bedste vis, da E3-finalen for hopper blev…
IlluminateTheSky2547 1
27. juni 2026

Freja Friis’ stjerne lyser stærkere

Freja Friis’ stjerne lyser stærkere: Illuminate The Sky fortsætter sejrsstimen Når man bærer efternavnet Friis, følger der både forventninger, tradition…
HerbieGin 2832 1
27. juni 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg Jeppe Juel blev dagsbedst med to sejre i Aalborg, hvor Emilie Bau Lassen vandt sin…
1 2
27. juni 2026

Hele Europa lider i varmen

Hele Europa lider i varmen Varmen: Hest fik hedeslag i hestetrailer: Her er nogle gode råd, hvis du skal transportere…
SAMARBEJDSPARTNERE