15. august 2026

Great Challenger for sjette gang

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Opdrætterforeningens Great Challenger tilbage på tronen i Danmark.

Talent på talent, stjerne efter stjerne og en bredde på et meget højt niveau, det er historien om Great Challenger i avlen.

Great Challenger debuterede i avlen i 2005, og det sagde bang-bang med det samme. O-årgangen var den første med sejrsheste på samlebånd. Koryfæer som Only The Lonely, Orion Hindø, Odysseus, Osbourne, Out Of Nowhere, Ohio Gilbak og Odin Rush med flere, og så den helt store juvel: Copenhagen Cup-vinderen Orali med 22 sejre og 2.027.183 kr.

Næste årgang, P-årgangen, indeholdt allerede en klassisk vinder. I landets ældste klassiske løb afviklet siden 1896. Dansk Opdrætningsløbs-vinderen Pikachu C N.

Tredje årgang gav så en dobbelt klassisk vinder i Rusty Dust. Et af dansk travsport største talenter nogensinde, med sejre i både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium. Rusty Dust overvintrede som derbyfavorit a la Tarok, men en skade bremsede muligheden for at gøre rent bord i sportens tre klassiske løb. På trods af kun 22 starter blev Rusty Dust medlem af millionærklubben.

Great Challenger har også en europamester på visitkortet. Herlige Tano Bork. Som Orali og Rusty Dust indgår Tano Bork i millionærklubben.

I 2011 blev Great Challenger championhingst i Danmark og sammenlagt er denne titel vundet seks gange. Great Challenger og dennes betydning for dansk avl er uden sammenligning.

Foreningen af Traveropdrættere i Danmark, eller i daglig tale, det mere mundrette Opdrætterforeningen, har siden 1938 været en væsentlig faktor i den danske travavl. Via opkøb af hingste i USA har foreningen igennem årene stillet nyskabende avlshingste til rådighed for de danske opdrættere.

Udover hingsteudbuddet yder Opdrætterforeningen også konsulentbistand og anden hjælp til nuværende og nye opdrættere.

Great Challenger er blevet hingstechampion i årene

  • 2023
  • 2018
  • 2017
  • 2014
  • 2012
  • 2011

 

SENESTE NYHEDER
jacobite 3
24. juli 2026

Kan bringe sig i spidsen på JVB

Kan bringe sig i spidsen på JVB Kasper Foget sender i dag Jacobite (Great Challenger) til start på Jydsk Væddeløbsbane…
0c9c8dbfeaf02
24. juli 2026

Naturkatastrofer i Europa

Skovbrandene i Frankrig: Måtte slippe løs heste i desperation Europa står midt i endnu en sommer, hvor temperaturerne presser sig…
DIVA EK MGL4952
24. juli 2026

Diva Ek til VM

Diva Ek til VM Efter andenpladsen sidste år er Alessandro Gocciadoros tophoppe Diva Ek igen inviteret til MGM Yonkers International…
895A6102
24. juli 2026

Stærkt hold fra Jensen til Aarhus

Stærkt hold fra Jensen til Aarhus Flemming Jensen medbringer fredag eftermiddag et stærkt hold til Jydsk Væddeløbsbane. I alt medbringer…
S3Q0643 800x600 1
24. juli 2026

Nattrav på Halmstad

Nattrav på Halmstad Halmstad-banen i Sverige byder på nattrav i aften, hvor man først starter det indledende løb klokken 20.00.…
jvb 696x522 1
24. juli 2026

Optakt til Aarhus

Optakt til Aarhus Det er Jydsk Væddeløbsbane, der står for fredagens program i Danmark med et ni løb stort program.…
SAMARBEJDSPARTNERE