24. august 2026

Goop kører bussen i V75

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den bornholmske buschauffør John Gommans sender Ismael F.Boko til start i V75-5. Hesten fra klippeøen skal ikke undervurderes.

Det hører til sjældenhederne, at heste fra Bornholm starter på højeste niveau. Øen er som regel endestationen for heste, der ikke længere kan klare sig på de øvrige danske baner. Til gengæld er entusiasmen i top på klippeøen, der er kendt for mange tilskuere og en unik stemning omkring Danmarks korteste travbane, hvor trav nærmest er øens nationalsport.

Lørdag vil mange bornholmere givetvis skæve mod nord hen over Østersøen. Den bornholmske travtræner John Gommans sender Ismael F.Boko (9 i V75-5) til start i den svenske eliteserie V75 på Jägersro-banen ved Malmø.

Træneren, der til daglig også arbejder som buschauffør på Kombardo Expressen, advarer om udstyrsændringer på hesten, der skal give den i forvejen hurtige hest mere fart.

– Hesten kommer både i bike og går uden sko, siger han til Bet25 i en pause mellem dagens busture.

 

[useful_banner_manager banners=33 count=1]

 

Ismael F Boko med John Gommans 30 marts 2024 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 6098

Oversat betyder det, at den traditionelle sulky udskiftes til amerikanersulky. Det giver hesten mere bevægelsesfrihed. Desuden traver en hest normalt hurtigere uden sko – her er risikoen dog, at den lettere vægt på benene lettere kan få hesten i galop.

– Jeg forventer, at hesten går et godt løb. Den er hurtig fra start, og jeg håber, at den får en god position i løbet. Jeg bliver ikke overrasket, hvis den er med i trioen.

V75 handler om at finde vinderheste. Skal hesten med i det spil?

– Boreas så rigtig god i sin sæsondebut. Den frygter jeg lidt, men tager man flere heste på sin kupon i det løb, synes jeg, at Ismael F.Boko skal være en af dem.

Skaermbillede 2024 01 18 195714

Topkusk i sulkyen

John Gommans fremhæver, at Ismael F.Boko får en af verdens bedste travkuske i sulkyen.

– Normalt kører Ken Ecce for mig, men han var optaget af en anden hest, og så skrev jeg Björn Goop på. Han har kørt heste for mig før.

Den bornholmske travtræner har noget af have sin selvtillid i.

– Hesten har gået rigtig fint i sine to seneste starter på Jägersro og Bornholm. Jeg meldte den, fordi den står rigtig godt. Det er et løb for under 400.000 svenske kroner, og min hest har 486.634 svenske kroner. Jeg glæder mig helt vildt, siger han.

895A6102

Flemming Jensen med spændende V75-trio

En anden dansker, som er i aktion på Jägersro-banen lørdag, er Flemming Jensen.

Den nordjyske træner sender tre spændende heste til start indenfor V75-spillet i Even Steven (12 i V75-4), High Five DK (12 i V75-6) og Emoji (10 i V75-7).

Særligt spændende bliver det at følge Emoji i det traditionsrige L.C. Peterson-Broddas mindesløb, som hesten vandt i fjor.

Nedenunder kan du se et interview med Flemming Jensen, hvor han vurderer sine hestes muligheder lørdag på Jägersro.

 

Tekst og video – Kreditering BET25

Fotos af

Travfoto Bornholm – Torben Ager

Hesselborg Foto

Trav365.No.

 

[useful_banner_manager banners=1 count=1]

SENESTE NYHEDER
KNOCKLES MGL3445 1
23. august 2026

Travtoppen i fokus på Lunden

Travtoppen i fokus på Lunden Søndag eftermiddag gælder det Charlottenlund Travbane, hvor syv løb står på programmet på den sidste…
3
22. august 2026

Rosleff sejrede for Gocciadoro

Rosleff sejrede for Gocciadoro – danskeren fortsætter stærk sæson Victor Rosleff fortsætter med at markere sig på den svenske travscene.…
SAMARBEJDSPARTNERE