25. august 2026

Gensyn med ”monsteret” i dag

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Paul Hagoort og hans førstekusk Robin Bakker gjorde rent bord i Skive på Musketerdagen. I dag er den hollandske duo på plads i hovedstaden, hvor de medbringer ”monsteret” Usain Lobell, der senest leverede en vanvittig præstation.

Usain Lobell sejrede senest i Pay Dirts Mindeløb, og i dag gælder det 3-års-eliten på Charlottenlund Travbane. Her er der lagt op til et brag af et væddeløb, da Usain Lobell bydes op til dans af gode heste.

En af disse er den ubesejrede italiener Cobra Killer Gar.

Indsatsen i Pay Dirts Mindeløb gav genlyd, da der samtidig var tale om ny banerekord for 3-årige heste. Den hollandske traver kunne således i sin blot anden start i karrieren sejre i tiden 1.13.4a/2060 m.

Det er særdeles stærke papirer og i dag, skal Usain Lobell forsøge at følge op.

Dagens opgave afvikles over 2000 m. Autostart.

Usain Lobell må efter karrierens to første starter være en af topkandidaterne til Deutsches Traber Derby, der køres den 5. september på Mariendorf.

I dag gælder det Charlottenlund Travbane og 3-års Eliten.

Foto af Flemming Andersen.

.

SENESTE NYHEDER
4. november 2020

Albenga udbydes

Den 8-årige vallak Albenga udbydes. Stor flot hest, meget rolig og omgængelig. Rigtig sød at omgå både i ridning og…
4. november 2020

Corvatinni Skov udbydes

Corvatinni Skov sælges grundet særlige omstændigheder  – Kan også rides. Rigtig sød hest, hun er blevet håndteret meget, og er…
3M1A3386
4. november 2020

Steen Juul til Jægersro

Staldens heste har løbet 3,8 million kroner ind i 2020, og i aften tager Steen Juul turen til Jægersro, hvor…
SAMARBEJDSPARTNERE