15. august 2026

Gavflabesmilet fylder år

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Han skovler sejre ind på samlebånd, og er for længst etableret sig som en fast bestanddel i toppen af dansk travsport. I dag fylder Skive-træner Morten Juul 45 år.

Det kække og store gavflabesmil kombineret med et godt skåret tungebånd, gør det bestemt ikke kedeligt at være i selskab med Skive-træneren. Det er også med til at holde en skarp, og det oplevede vi selv, da vi besøgte Morten Juul hjemme på gården udenfor Skive.

Aftalen med Morten Juul stod Skive-amatøren Mads Dyhrberg for, og i en sms-besked dagen før stod der:

“Jeg håber din mand er forberedt, for jeg gider ikke, hvis han ikke engang kan sele en hest. Jeg har haft en sådan ude før, og det bliver simpelthen for tungt over flere timer.”

Travet.dk kom velforberedt, og Morten Juul tog et par timer ud af kalenderen, for at svare på vores spørgsmål, men også til en snak om dansk travsport generelt.

Morten Juul er en mand med holdninger og meninger, hvilket han ikke er bleg for at udtrykke sig omkring. Den uddannede maler siger det han mener, og står også på mål for dette efterfølgende.

Efter vores besøg hos Morten Juul, var stilen lagt og i dag går der ikke mange uger imellem inden ”verdenssituationen” indenfor travsporten bliver vendt og drejet. Det bliver gjort på en direkte, men også saglig måde, så man ikke er i tvivl om, hvad der menes med tingene.

Det du ser, er nemlig det du får hos Morten Juul.

I dag driver Skive-træneren en virksomhed med 30 heste, og staldens heste vinder løb på samlebånd. I vennen Frank Kjelde, har man en offervillig hesteejer der kontinuerligt køber/sælge interessante heste ind til stalden.

Det gode venskab er der sejre i!

I dag fylder Morten Juul 45 år, og et tillykke skal lyde herfra.

Morten Juul var en af de første travtrænere vi besøgte, og det allerførste indslag med Skive-træneren har vi fundet frem. Optagelsen er lavet fra en telefon denne dag.

SENESTE NYHEDER
manifeellikeawoman 3
27. juli 2026

Skive – Vi tager et kig

Skive – Vi tager et kig Rolf Jørgensen indfriede som storfavorit bag Manifeellikeawoman. Der var også andre fine præstationer denne…
27. juli 2026

Dansk tredjedel i Prix Mikkel

Team Juul og Team Ladegaard spænder buen på Jägersro Morgendagens løbsdag på Jägersro tegner sig som en af sommerens mest…
484400641 10163667756084796 5442881346792761483 n
27. juli 2026

En sjælden tur i sadlen

En sjælden tur i sadlen Kathrine Havmand Skjøtt Broch Seisbøll er et velkendt navn i dansk travsport. Hun har gennem…
484610984 1534111634168996 2974950843938483097 n e1784651633881
27. juli 2026

Ny pris på 4-åring

4‑årig Maharajah‑vallak udbydes Den tyske vallak Harding er nu tilgængelig for en ny ejer, der ønsker en hest med både…
auktionshammer
27. juli 2026

SelectedSales.com med auktion i aften

SelectedSales.com med auktion i aften Auktionsplatformen SelectedSales.com er mandag aften klar med endnu en spændende onlineauktion, hvor både danske og…
SAMARBEJDSPARTNERE