14. august 2026

Fyens Væddeløbsbanes bestyrelse svarer på Torben Bendtsen læserbrev.

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Travet.dk modtog for nylig et læserbrav fra Torben Bendtsen. I dag svarer bestyrelsen på Fyens Væddeløbsbane på indholdet i læserbrevet.

Bestyrelsen på FVB påskønner den debat, som på det seneste har kørt omkring det arbejde, der foregår på banen. Det er dejligt, at andre mennesker er engagerede i at få det bedste ud af de muligheder, som vores fælles bane giver. Det er befriende, når en person giver sig tid til at gennemarbejde sit materiale med tilgængelige facts og rimelige antagelser.

At vi i bestyrelsen naturligvis er særdeles uenige i dine konklusioner, kommer næppe som en overraskelse for nogen.

Vedrørende Søren Johanssons (SJ) stald:

Vi er helt enige, SJ’s stald er ikke en væddeløbsstald værdig. Derfor er der i samarbejde med SJ udarbejdet tegninger for den nye stald. Der bliver vendt lidt rundt på tingene, men vi er sikre på, at slutresultatet bliver meget tilfredsstillende. Midt i processen blev vi imidlertid mødt med nye krav beskrevet i ”Projekt Sikre Baner” fra Dansk HV. Disse er blevet indarbejdet. Tegningerne har derefter været i udbud hos en lokal håndværker, hvis pris dog lå en del over det budget, som er afsat til projektet. Vi har derfor valgt – for at få mest muligt ud af de penge, vi skal putte i arbejdet –  at køre ombygningen som et medbyggerprojekt. Det har vi heldigvis mødt stor forståelse for. Vi glæder os til at sætte i gang med hjælp fra gode kræfter blandt banens græsrødder.

Fjernelse af eksisterende amatørstald.

Den eksisterende amatørstald er – som Søren Johansson’s stald – ikke en væddeløbsstald værdig. Den skal væk og erstattes af noget andet og bedre. Overordnet bærer staldterrænnet på FVB præg af den form for knopskydning, som følger af nybygning i det tempo, der har været penge til projekterne. Det giver samlet set et noget rodet indtryk. Det er derfor planen, at slutresultatet skal være et mere ensartet og harmonisk udtryk.

Med hensyn til medfinansiering af denne renovering fra Odense kommunes side, har vi fået indikationer på, at man, ikke mindst på grund af det gode arbejde, som foretages i pony-/travskolen, vil stille sig positivt overfor en henvendelse fra banen. Også her er der udarbejdet et omfattende materiale, som beskriver de ønskede ændringer. Dette materiale vil i den nærmeste fremtid blive forelagt kommunen.

Udarbejdelse af strategiplan

Det findes et godt gammelt udtryk (desværre på engelsk) der lyder: If you plan to fail – then fail to plan. Bestyrelsen har i løbet af vinteren og foråret i samarbejde med Per Kristensen fra VUCA udarbejdet en strategiplan for FVB for de næste 3 år. Planen kan beskrives som en avanceret To-do- liste omkring de ting, der skal fokuseres på i denne periode.

I al beskedenhed vil vi gerne sige, at det ikke er den første strategiplan de fleste af medlemmerne af bestyrelsen har været med til at udarbejde. Det har naturligvis lettet arbejdet en del. Men hensyn til prisen kan vi kun sige, at den udgør en meget lille brøkdel af det beløb, som blev anvendt til konsulentrapporten i 1997.

Sørge for en afbalanceret økonomi:

Vi afventer det udspil, som skal komme fra sportens centrale organisationer med hensyn til ansøgning om kompensation. Det forekommer meningsløst, hvis hver enkelt bane skulle udarbejde de samme ansøgninger.

Ansættelse af ny direktør:

Det er af afgørende betydning for banens og væddeløbssportens overlevelse, at der kommer flere hesteejere og flere besøgende på banen. Første forudsætning herfor er, at man overhovedet er klar over, at der findes en væddeløbsbane i Odense, og at det er et spændende liv, som udfolder sig her. Det mener vi er en meget vigtig opgave for den nye direktør. Uden på nogen måde at forklejne den indsats, som de tidligere ledere på FVB har lagt for dagen, har deres opgaver i højere grad været de daglige administrative. Disse administrative opgaver planlægger vi i samarbejde med den nye direktør at få minimeret og struktureret bedst muligt. Eventuelt med hjælp af frivillig arbejdskraft.

Med hensyn til aflønning af den nye direktør vil vi i den grad håbe, at vedkommende når op på en løn på 700.000. En stor del af den nye direktørs løn vil være bonus knyttet til resultater relateret til økonomi og synlighed. Derfor vil en løn i det skitserede niveau betyde, at FVB har forbedret såvel sin økonomi som sin synlighed i betragtelig grad.

Samarbejdet med de 3 J’er:

I forhold til de beregninger omkring afholdelse af VIP-arrangementer, som Torben Bendtsen ligger for dagen, kan bestyrelsen oplyse, at disse omkostninger ligger på max. kr. 13.000,- pr. arrangement med deltagelse af 150 personer. Beregning for disse vil blive offentliggjort ved general-forsamlingen. Der afholdes ca. 11 arrangementer om året ud af 25 løbsdage, og disse arrangementer er essentielle for at fastholde eksisterende og få nye samarbejdspartnere/sponsorer til banen. Til sammenligning kan oplyses, at andre netværk i sportsverdenen afholder sådan et arrangement med bespisning, hver gang at de har en kamp.

Afslutningsvis vil vi gerne invitere Torben Bendtsen til vores næste bestyrelsesmøde, som finder sted på banens kontor, tirsdag, den 30.6.2020, kl. 17.00. Bestyrelsen finder Torben Bendtsens kilder upræcise, og på mødet vil vi gerne rydde de misforståelser af vejen, som er årsagen til hans læserbrev.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen på Fyens Væddeløbsbane

Læs også læserbrevet fra Torben Bendtsen her.

SENESTE NYHEDER
Aalborg
29. juli 2026

Klassisk sommeraften i Aalborg

Klassisk sommeraften i Aalborg Aalborg Væddeløbsbane byder denne onsdag på en klassisk sommeraften med V65‑spil, hvor feltet er bredt, formen…
29. juli 2026

Jægersro – Sådan gik det danskerne

Jægersro – Sådan gik det danskerne Danskerne satte et tydeligt aftryk, da Jägersro tirsdag afviklede sin løbsdag. Flere danske kuske…
Leander Baunely med Kim Mortensen 28 juli 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1036
29. juli 2026

Leander Baunely blev fireårsmester

Leander Baunely blev fireårsmester Det blev Kenn Strøby-trænede Leander Baunely, der kunne tage sig af årets fireårsmesterskab på Bornholms Brand…
Skaermbillede 2026 07 28 212251
28. juli 2026

Allegiant vandt Hugo Åbergs Memorial

Allegiant vandt Hugo Åbergs Memorial – en magtdemonstration uden sidestykke Superhoppa Allegiant leverede tirsdag aften på Jägersro en af de…
SAMARBEJDSPARTNERE