20. august 2026

Forsamlingsforbuddet sænkes

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Med virkning fra lørdag klokken 12 bliver forsamlingsforbuddet sænket til 50 personer i hele landet. Det vil påvirke løbsdage med deltagelse af amatører.

Det skriver Henrik Boye Ebbesen i dag på Danskhv.dk.

Her skriver man:

Statsminister Mette Frederiksen (S) har her til eftermiddag meddelt, at forsamlingsforbuddet grundet et stigende corona-smittetryk sættes ned til 50 personer over hele landet gældende fra lørdag kl. 12.00.

For trav- og galopsportens vedkommende vil det uvilkårligt få konsekvenser for afviklingen af løbsdage med deltagelse af amatørkuske– eller ryttere.

Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Sport & Udvikling er derfor gået i gang med at finde ud af, hvordan løbskalenderen kommer til at se ud i de kommende uger.

De aktive skal være opmærksomme på, at der kan komme ændringer i allerede offentliggjorte startlister/programmer.

Udmelding vil følge senere her på danskhv.dk.

På dagens pressemøde meldte regeringen også ud, at den såkaldte Superliga-ordning, hvor flere end 500 tilskuere har mulighed for at deltage i sektionsopdelte sports- og idrætsarrangementer, sættes på stand-by. Dette gælder også for landets væddeløbsbaner.

De nye retningslinjer gælder i første omgang til den 4. oktober.

SENESTE NYHEDER
Skaermbillede 2026 05 31 181611 1
31. maj 2026

Dansk dobbeltsejr i Lærlingeeliten

Dansk dobbeltsejr i Lærlingeeliten Dansk travsport markerede sig stærkt, da lærlingeløbet med 150.000 svenske kroner i præmiesum blev afviklet med…
93ea54e6 cacf 40ca 92ce bc26403f1e53
31. maj 2026

Elitloppet – Finalefeltet

Elitloppet 2026 – final Fireårige og ældre heste Præmier: 5.000.000-2.500.000-1.250.000-625.000-325.000-200.000-150.000-100.000 kroner
SAMARBEJDSPARTNERE