Første sejr siden sit uheld – Bent Svendsen – Jeg er imponeret
Flower Dust og Bent Svendsen indledte løbsdagen i Billund bag en storfin Flower Dust.
Bent Svendsen tog dermed sin første sejr siden Skive-træneren vendte tilbage efter sit uheld i april måned. Det skete bag staldens årgangshåb Flower Dust, der dansede banen rundt i en 11 tid, da sæsonens 2 sejr.
Flower Dust tog spids trods et udgangspunkt yderst på vingen. Bent Svendsen indledte derefter de første 500 meter efter 1.10,2.
Skive-træneren ventede ikke på nogen i dag, og det var et langtrukkent felt der tog hul på sidste omgang. Det skete med en veludseende Flower Dust i front og lige bagved denne serverede Bøje Laursen Amanda B P et fint løb.
De øvrige deltagere, havde rigeligt med bare at følge med og det forstår man til fulde, da 1000 meters noteringen landede på 1.12,8/. Bent Svendsen fortsatte ufortrødent i samme tempo, og gjorde det svært for de øvrige at tage meter ind.
Der var på sidste langside fremstød fra Fonseca, der blev forsøgt fremad gennem andet spor. I det samme gik Martin Andresen ud med Daniella Gardenia og de to heste optog forfølgelsen af den førende.
I front, havde Flower Dust dog efterhånden opbygget et forspring på utallige længder. Et forspring, der kun blev udbygget ned gennem opløbet.
Der var tid til sejrsgestus, da Bent Svendsens og Flower Dust sejrede i tiden 1.11,8/1900 m. Auto.
Løbet kan ses her.
Efter løbet
“Jeg har aldrig set/oplevet en sådan effekt ved at tage sko af en hest før.
Jeg har hørt meget på en træner som Stefan Hultmnd, og han har flere gange sagt – Tag skoende af din Love You´er og så fanger de den aldrig. Det må man sige, at han har ret i.
Hun havde lyst til at gå i dag, og jeg må bare sige at jeg er imponeret, fortalte Skive-træneren efter løbet.
Oppasser på Flower Dust er trænerdatteren Maria Dueholm Svendsen.
KM FOTO.







