15. august 2026

Eightdaysaweek købt for konfirmationspenge

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I går kunne Travet.dk fortælle, at Peter Rudbeck har solgt opdrætningsvinderen fra 2018. Travet.dk kan nu oplyse, at de nye ejere af Eightdaysaweek (Muscles Yankee), er Frank Kjelde og Baltic Stable ved Niels Thomsen.

En hurtig rundringning efter nyheden om Eightdaysaweek var ude, gav således pote. Til Travet.dk fortæller Frank Kjelde.

– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.

I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.

Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lyder det fra Frank Kjelde gennem telefonen.

Jeg synes godt om hesten, og håber selvfølgelig på, at den indeholder yderligere udvikling. Der er ikke noget konkret omkring, hvem der skal træne hesten endnu, oplyser Frank Kjelde yderligere.

Eightdaysaweek står aktuelt med fire sejre i 13 starter. Præmiekontoen siger 239.397 kr.

SENESTE NYHEDER
19. juli 2026

Salgsmenuen i dag

Salgsmenuen Salgsmenuen fungerer som travet.dk/’s markedsplads for heste og relateret udstyr. Den opdateres løbende og præsenterer både løbsheste, åringer, følhopper,…
895A3180
18. juli 2026

Extreme stopper karrieren

Extreme stopper karrieren travet.dk/ modtog beskeden tidligere i dag fra ejerkredsen, men har respekteret ejerkredsens ønske om at melde ud…
51943119646 8efb1369f2 c
18. juli 2026

Get A Wish vandt Gulddivisionen

Get A Wish vandt Gulddivisionen Get A Wish fortsætter sin imponerende formkurve. Lørdag eftermiddag på Axevalla leverede den danskopdrættede hingst…
SAMARBEJDSPARTNERE