14. august 2026

Eightdaysaweek købt for konfirmationspenge

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I går kunne Travet.dk fortælle, at Peter Rudbeck har solgt opdrætningsvinderen fra 2018. Travet.dk kan nu oplyse, at de nye ejere af Eightdaysaweek (Muscles Yankee), er Frank Kjelde og Baltic Stable ved Niels Thomsen.

En hurtig rundringning efter nyheden om Eightdaysaweek var ude, gav således pote. Til Travet.dk fortæller Frank Kjelde.

– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.

I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.

Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lyder det fra Frank Kjelde gennem telefonen.

Jeg synes godt om hesten, og håber selvfølgelig på, at den indeholder yderligere udvikling. Der er ikke noget konkret omkring, hvem der skal træne hesten endnu, oplyser Frank Kjelde yderligere.

Eightdaysaweek står aktuelt med fire sejre i 13 starter. Præmiekontoen siger 239.397 kr.

SENESTE NYHEDER
12. juni 2020

Den sad der næsten for Nicklas

Nicklas Korfitsen var en stor del af vores optakt til gårsdagens væddeløb på Åby, og den talentfulde dansker havde også…
11. juni 2020

Trænersejr til Kim Pedersen

Flemming Jensen var ikke den eneste dansker, der kunne bogføre en trænersejr i aftes.  I Norge hentede Kim Pedersen en…
10. juni 2020

Perfekt Gehør vandt i V86

Flemming Jensen-trænede Perfekt Gehør (Muscle Mass) levede op til favoritværdigheden, da Björn Goop for lidt siden sejrede med 4-årige hoppe.…
SAMARBEJDSPARTNERE