17. august 2026

Eightdaysaweek købt for konfirmationspenge

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I går kunne Travet.dk fortælle, at Peter Rudbeck har solgt opdrætningsvinderen fra 2018. Travet.dk kan nu oplyse, at de nye ejere af Eightdaysaweek (Muscles Yankee), er Frank Kjelde og Baltic Stable ved Niels Thomsen.

En hurtig rundringning efter nyheden om Eightdaysaweek var ude, gav således pote. Til Travet.dk fortæller Frank Kjelde.

– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.

I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.

Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lyder det fra Frank Kjelde gennem telefonen.

Jeg synes godt om hesten, og håber selvfølgelig på, at den indeholder yderligere udvikling. Der er ikke noget konkret omkring, hvem der skal træne hesten endnu, oplyser Frank Kjelde yderligere.

Eightdaysaweek står aktuelt med fire sejre i 13 starter. Præmiekontoen siger 239.397 kr.

SENESTE NYHEDER
11. august 2020

Commit Boom Bay bestod testen

Den firedobbelte storløbsvinder, Commit Boom Bay (Ens Snapshot) blev i sidste måned halsopereret, og derfor var kredsen omkring den tidligere Hoppe…
10. august 2020

Derbyprøver – Startlisterne er klar

Nu foreligger startlisterne til en af årets allerbedste dage i dansk travsport – dagen, hvor Derbyprøverne afvikles på Charlottenlund Travbane.…
10. august 2020

Sporten bliver markedsført

Fra i dag og tre uger frem vil man i reklameblokkene på tv kunne se Franzi25 galopere hen over skærmen…
10. august 2020

Svær omgang i Aalborg

Der er stor interesse for at være med i dagens udgave af Spillehjørnet, hvor Jesper Nielsen har fået sin opgave…
SAMARBEJDSPARTNERE