19. august 2026

Eightdaysaweek købt for konfirmationspenge

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I går kunne Travet.dk fortælle, at Peter Rudbeck har solgt opdrætningsvinderen fra 2018. Travet.dk kan nu oplyse, at de nye ejere af Eightdaysaweek (Muscles Yankee), er Frank Kjelde og Baltic Stable ved Niels Thomsen.

En hurtig rundringning efter nyheden om Eightdaysaweek var ude, gav således pote. Til Travet.dk fortæller Frank Kjelde.

– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.

I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.

Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lyder det fra Frank Kjelde gennem telefonen.

Jeg synes godt om hesten, og håber selvfølgelig på, at den indeholder yderligere udvikling. Der er ikke noget konkret omkring, hvem der skal træne hesten endnu, oplyser Frank Kjelde yderligere.

Eightdaysaweek står aktuelt med fire sejre i 13 starter. Præmiekontoen siger 239.397 kr.

SENESTE NYHEDER
26. september 2020

Dansk sejr i Frankrig

Panamera Racing kunne i dag se deres opdræt Humble Stance sejre på fransk grund. Den 3-årige Humble Stance (Repeat Love),…
26. september 2020

Fynsk sejr i Amatør Elite Cup

Finalen i Amatør Elite Cup er netop afviklet i Billund, og det gav sejr til en velgående Sioux Vicious (Quaker Jet), der sejrede…
26. september 2020

Jan tog ikke turen forgæves

Jan Friis tog i går turen fra Vemb til Charlottenlund Travbane med hele ni heste. Det er ikke hverdagskost, at…
SAMARBEJDSPARTNERE