23. august 2026

Eightdaysaweek købt for konfirmationspenge

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I går kunne Travet.dk fortælle, at Peter Rudbeck har solgt opdrætningsvinderen fra 2018. Travet.dk kan nu oplyse, at de nye ejere af Eightdaysaweek (Muscles Yankee), er Frank Kjelde og Baltic Stable ved Niels Thomsen.

En hurtig rundringning efter nyheden om Eightdaysaweek var ude, gav således pote. Til Travet.dk fortæller Frank Kjelde.

– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.

I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.

Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lyder det fra Frank Kjelde gennem telefonen.

Jeg synes godt om hesten, og håber selvfølgelig på, at den indeholder yderligere udvikling. Der er ikke noget konkret omkring, hvem der skal træne hesten endnu, oplyser Frank Kjelde yderligere.

Eightdaysaweek står aktuelt med fire sejre i 13 starter. Præmiekontoen siger 239.397 kr.

SENESTE NYHEDER
25. oktober 2020

Budrunde – Bud modtaget

Travet.dk igangsatte i aftes en budrunde på Up And Quick-hoppen Etout Simon. Vi har modtaget de første bud og det…
25. oktober 2020

Jørgen Lorentzen sejrede i Frankrig

Den danske Jægersro-træner Jørgen Lorentzen tog sent i aftes en sejr på fransk grund. Det skete, da Jørgen Lorentzen trænede Galaad…
24. oktober 2020

Mette Holmer – Vandt budrunden

Mette Holmer var særdeles aktiv, da Travet.dk i går lukkede budrunden på to 2-åringer, som Peter Rudbeck udbød til salg.…
SAMARBEJDSPARTNERE