27. august 2026

Eightdaysaweek købt for konfirmationspenge

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I går kunne Travet.dk fortælle, at Peter Rudbeck har solgt opdrætningsvinderen fra 2018. Travet.dk kan nu oplyse, at de nye ejere af Eightdaysaweek (Muscles Yankee), er Frank Kjelde og Baltic Stable ved Niels Thomsen.

En hurtig rundringning efter nyheden om Eightdaysaweek var ude, gav således pote. Til Travet.dk fortæller Frank Kjelde.

– Det er egentlig en meget sød historie. Jeg har i mange år kendt Niels Thomsen og vi mødtes for nylig, hvor snakken kom ind på vores unge dage.

I den forbindelse fortalte jeg Niels, at jeg aldrig havde brugt mine konfirmationspenge. Den fangede Niels Thomsen omgående, og svarede tilbage, at det havde han da heller ikke.

Vi blev enige om, at tiden var inde til at bruge vores konfirmationspenge, hvis den rigtige hest dukkede op. Vi fik kort efter muligheden for at investere i Eightdaysaweek og slog til, lyder det fra Frank Kjelde gennem telefonen.

Jeg synes godt om hesten, og håber selvfølgelig på, at den indeholder yderligere udvikling. Der er ikke noget konkret omkring, hvem der skal træne hesten endnu, oplyser Frank Kjelde yderligere.

Eightdaysaweek står aktuelt med fire sejre i 13 starter. Præmiekontoen siger 239.397 kr.

SENESTE NYHEDER
29. december 2020

Kjær – Giver her to vindere

Rene Kjær har lavet en ny video med henblik på V75-omgangen på Racing Arena Aalborg. Se Rene Kjær i denne…
28. december 2020

Travet.dk søger hingst i G-årgangen

Travet.dk er særdeles privilegeret, at flere og flere danske trænere og aktive benytter vores salgsmenu. Vi får daglige henvendelser, og i…
joergen
28. december 2020

Ecco Elholm for anden gang i træk

Alex Haagensen-trænede Ecco Elholm (Racer Bourbon) vandt for anden gang i træk på svensk grund. Den 4-årige vallak sejrede med…
SAMARBEJDSPARTNERE