16. august 2026

Derby 25 – Nedbrud i forbindelse med Galop Derby

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Derby25 beklager nedbrud til The Macallan Derby.

Interessen for at spille på The Macallan Derby var så stor, at Derby25’s servere søndag brød sammen. Hestespilsudbyderen beklager overfor sine kunder og er i gang med at forhindre, at lignende nedbrud kan ske.  

Årets største dag i dansk galopsport, The Macallan Derby, blev en bragende succes på Klampenborg Galopbane søndag. Publikummerne strømmede til banen for at opleve det prestigefulde derby på tætteste hold, hvilket resulterede i, at banen kunne melde udsolgt med 6.800 tilskuere.

Den store interesse for galopderbyet oplevede de også hos hestespilsudbyderen Derby25. De havde et rekordantal besøgende på derby25.dk op til løbsstart, som betød, at hjemmesiden gik ned og først kom op til sjette løb.

– Jeg beklager dybt og undskylder overfor alle de kunder, som oplevede problemer med at sætte spil hos os til The Macallan Derby. Vi havde desværre en fejl på en af vores servere, som gjorde, at vi ikke kunne følge med det store antal besøgende. Derfor virkede sitet ikke på det allermest kritiske tidspunkt, siger Henrik Friis, COO hos 25syv A/S, der står bag Derby25.

Han forklarer, at Derby25 er ved at undersøge forløbet indgående og samtidig har igangsat foranstaltninger, som skal forhindre lignende nedbrud i fremtiden.

– Det er naturligvis helt afgørende for os, at kunderne har tillid til, at de til hver en tid kan tilgå vores hjemmeside og sætte spil – også på større løbsdage med ekstra stor bevågenhed. Vi kommer derfor til at gøre alt, hvad vi kan, for at det samme ikke kommer til at ske igen. Dette er jeg meget fortrøstningsfuld omkring, siger Henrik Friis.

SENESTE NYHEDER
17. juli 2026

Derbyoptakten i Odense

Derbyoptakten i Odense Kan Lee Marvin holde konkurrenterne bag sig? Fredagens højdepunkt på Fyens Væddeløbsbane er uden tvivl Derbyoptakten for…
81bf70de fa07 47e5 bfa2 7ac5421cc9b4
17. juli 2026

Aktiv feriedage blev en succes

Aktiv feriedage blev en succes: Sydsjællands Ponytravbane starter travskole i august NÆSTVED – Hvad der begyndte som et tilbud til…
IsilonAlasse 5448 800x600 1
17. juli 2026

DM for Ponyer 2026

DM for Ponyer 2026 Landets bedste ponykuske samles på Charlottenlund Travbane Lørdag den 8. august danner Charlottenlund Travbane rammen om…
S3Q0643 800x600 1
17. juli 2026

Gorski og Saga sejrede

Gorski og Saga sejrede i Sverige Fredagen bød på danske triumfer på svenske travbaner, hvor både Kenneth Gorski og Saga…
895A5964
16. juli 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg travet.dk/ giver et tilbageblik på torsdagens fire  løb store program med referater, billeder samt løbsrepriser. Sådan…
895A9770
16. juli 2026

Lunden med stærk Hoppederbyoptakt

Startlister med V65‑menu og stærk Hoppederbyoptakt Lunden byder igen i næste uge på onsdagsløb med V65‑spil som hovedattraktion for spillerne.…
SAMARBEJDSPARTNERE