26. august 2026

Den var lækker at skue

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Det var en fornøjelse at se Thomas Lind-Holm-opdrættede Hustle Rain tilbage på dansk grund.

Den særdeles velgående travhest “dansede” elegant rundt på banen og efterlod et stærkt indtryk.

Flemming Jensen så ud til at nyde turen bag toptraveren, der udstrålede klasse og overskud.

Af og til dukker der heste op med en særlig udstråling, og Hustle Rain er uden tvivl en af dem. Det var en sand fornøjelse at opleve hesten i går aftes.

Det lignede nærmest et træningsarbejde for den rutinerede traver, der sikrede sig sejren med kræfter i behold.

Hustle Rain bliver en fornøjelse at følge fremadrettet og herfra “Sikke en hest”.

HustleRain 1483

 

 

 

 

 

Det blev Hustle Rain med Flemming Jensen i sulkyen, der kunne vinde Jubilæumspokalen i Aalborg.

Hustle Rain tog dermed sin 11. sejr i karrieren i sin første start for sin nye træner.

Fra start var Hustle Rain hurtigst ude og den kunne åbne de første 500 meter efter 1.13,1 og kilometeren efter 1.14,6.

Efter 700 meter kom Holger Danske fremad udvendigt for den førende, og herfra forblev den løbet ud.

Det blev Hustle Rain (Raja Mirchi), der kunne sejre uden problemer i tiden 1.13,2/2140 m. Auto.

Frodo Cash kunne tage andenpladsen efter en fin afslutning, mens Holger Danske holdt perfekt til tredjepladsen.

HustleRain 1483

Det sagde vinderkusken

Bet25s rapporter Lene Dodensig tog i mod Flemming Jensen i vindercirklen efter løbet og han var godt tilfreds med sejren.

“Det er en oplevelse med de her hurtige heste. Det er ingen ulempe, hvis man kender hinanden lidt”, sagde Flemming Jensen.

“Ejerkredsen er ude efter nogle af disse løb, hvor det bliver lidt let for ham, og det er fornuftigt tænkt”, fortsatte træneren.

“Der var endda lidt i tømmerne over mål, så det var rigtig fint” forklarede Flemming Jensen, inden æresrunden.

HustleRain 1495

Om vinderen

Ejer: Stald H & Thomas Lind-Holm
Opdrætter: Thomas Lind-Holm

Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen

Vindertid: 1.13,2/2140 m. Auto
Førstepræmie: 60.000 kr.

Se løbet her.

Fotos af

Hesselborg Foto

SENESTE NYHEDER
Jens Jeanette Glud Hansen 1
25. august 2026

Panamera klar til Derbystoet

Sassy But Classy – endnu et stort kapitel for Panamera Racing og Tomas Malmqvist Der findes samarbejder i travsporten, som…
SAMARBEJDSPARTNERE