14. august 2026

Danskhv.dk med pressemeddelelse – Tager afstand

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb

Dansk travsport var på flere måder repræsenteret, da der lørdag aften dansk tid blev afviklet The International Trot på Yonkers Raceway i New York. Løbet er også betegnet som det uofficielle verdensmesterskab for travheste og blev vist over det meste af trav-verdenen.

Det blev ikke til dansk succes i år, og i stedet blev et interessant travløb i dén grad skæmmet af en helt igennem utilstedelig drivning i opløbet af den italienske kusk, der sad bag vindende Cokstile. Alle, der holder af travløb, bør fordømme en sådan adfærd.

Den form for behandling af en hest er naturligvis forbudt i Danmark, og skulle det mod forventning ske, så vil straffen være særdeles hård.

Lørdagens hændelse sætter vigtigheden af en fælles indsats i relief, og vi vil fra dansk og andre landes side fortsætte arbejdet med at fremme hestevelfærden på alle niveauer. Der bliver lyttet reelt til dansk travsport, når vi sammen med ikke mindst vores nordiske broderlande mødes i Den Europæiske Travunion, UET, og det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt efter årets udgave af The International Trot.

Egon Jensen – Formand DTC     

John Kirketerp – Formand Dansk Hestevæddeløb

SENESTE NYHEDER
5. juli 2020

Morten Friis præsentere nyerhvervelse

I marts måned sagde Morten Friis den italienske derbyvinder Testimonial OK hjem fra Finland. I eftermiddag starter Skive-træneren hesten for…
5. juli 2020

Landsdommeren forklarer

Dommerne kom på overarbejde i går, og Fast Tracks Racing fangede efterfølgende overdommer Bent Koch til en lille snak. Her…
5. juli 2020

Steen Juul om dagens chancer

Derby 25 har fanget Steen Juul til en snak om dagens opgaver i Aarhus. Det er der blevet dette fine…
4. juli 2020

Trippel til Flemming Jensen

Flemming Jensen havde flere spændende køreture på Jydsk Væddeløbsbane, og Aalborg-træneren kunne vende hjem til det nordjyske med tre personlige…
SAMARBEJDSPARTNERE