14. august 2026

Danskhv.dk med pressemeddelelse – Tager afstand

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb

Dansk travsport var på flere måder repræsenteret, da der lørdag aften dansk tid blev afviklet The International Trot på Yonkers Raceway i New York. Løbet er også betegnet som det uofficielle verdensmesterskab for travheste og blev vist over det meste af trav-verdenen.

Det blev ikke til dansk succes i år, og i stedet blev et interessant travløb i dén grad skæmmet af en helt igennem utilstedelig drivning i opløbet af den italienske kusk, der sad bag vindende Cokstile. Alle, der holder af travløb, bør fordømme en sådan adfærd.

Den form for behandling af en hest er naturligvis forbudt i Danmark, og skulle det mod forventning ske, så vil straffen være særdeles hård.

Lørdagens hændelse sætter vigtigheden af en fælles indsats i relief, og vi vil fra dansk og andre landes side fortsætte arbejdet med at fremme hestevelfærden på alle niveauer. Der bliver lyttet reelt til dansk travsport, når vi sammen med ikke mindst vores nordiske broderlande mødes i Den Europæiske Travunion, UET, og det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt efter årets udgave af The International Trot.

Egon Jensen – Formand DTC     

John Kirketerp – Formand Dansk Hestevæddeløb

SENESTE NYHEDER
13. juli 2020

Sådan starter danskerne i aften

Kan Henriette Larsen forsvare sin føring. Henriette Larsen fører løbsserien Brizy’s ungdomsserie. I aften skal Henriette Larsen forsøge at forsvare…
12. juli 2020

Perfekt optakt til finalen

En af dagens sportslige højdepunkter på Charlottenlund Travbane leverede Flemming Jensen-trænede Cassiopeia (Quaker Jet). Det blev således til en perfekt optakt…
12. juli 2020

Sådan gik det på Lunden

Ingen kuske formåede at vinde mere end et løb, da Charlottenlund Travbane bød inden for søndag eftermiddag. Staro McMillan leverede…
12. juli 2020

Flot arbejde af Thomsen

Henrik Thomsen med hjemmebane på Nykøbing Falster er ikke en mand, der slår større brød op end han selv kan bage.…
SAMARBEJDSPARTNERE