23. august 2026

Danskhv.dk med pressemeddelelse – Tager afstand

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb

Dansk travsport var på flere måder repræsenteret, da der lørdag aften dansk tid blev afviklet The International Trot på Yonkers Raceway i New York. Løbet er også betegnet som det uofficielle verdensmesterskab for travheste og blev vist over det meste af trav-verdenen.

Det blev ikke til dansk succes i år, og i stedet blev et interessant travløb i dén grad skæmmet af en helt igennem utilstedelig drivning i opløbet af den italienske kusk, der sad bag vindende Cokstile. Alle, der holder af travløb, bør fordømme en sådan adfærd.

Den form for behandling af en hest er naturligvis forbudt i Danmark, og skulle det mod forventning ske, så vil straffen være særdeles hård.

Lørdagens hændelse sætter vigtigheden af en fælles indsats i relief, og vi vil fra dansk og andre landes side fortsætte arbejdet med at fremme hestevelfærden på alle niveauer. Der bliver lyttet reelt til dansk travsport, når vi sammen med ikke mindst vores nordiske broderlande mødes i Den Europæiske Travunion, UET, og det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt efter årets udgave af The International Trot.

Egon Jensen – Formand DTC     

John Kirketerp – Formand Dansk Hestevæddeløb

SENESTE NYHEDER
23. november 2020

Dansk stortalent med travl mandag

Det danske stortalent Victor Rosleff får en travl mandag aften når han på hjemmebanen har hele seks køreture. Her skal…
23. november 2020

Henrik Thomsen på sidste års cifre

Henrik Thomsen med hjemmebane på Nykøbing Falster Travbane kunne i går hente staldens 21 sejr i år. Dermed er stalden…
22. november 2020

Pony – Disse vandt DM

Jydsk Væddeløbsbane var i går vært for DM for ponyer, hvor der blev kåret en ny dansk mester i klasserne…
SAMARBEJDSPARTNERE