24. august 2026

Danskhv.dk med pressemeddelelse – Tager afstand

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb

Dansk travsport var på flere måder repræsenteret, da der lørdag aften dansk tid blev afviklet The International Trot på Yonkers Raceway i New York. Løbet er også betegnet som det uofficielle verdensmesterskab for travheste og blev vist over det meste af trav-verdenen.

Det blev ikke til dansk succes i år, og i stedet blev et interessant travløb i dén grad skæmmet af en helt igennem utilstedelig drivning i opløbet af den italienske kusk, der sad bag vindende Cokstile. Alle, der holder af travløb, bør fordømme en sådan adfærd.

Den form for behandling af en hest er naturligvis forbudt i Danmark, og skulle det mod forventning ske, så vil straffen være særdeles hård.

Lørdagens hændelse sætter vigtigheden af en fælles indsats i relief, og vi vil fra dansk og andre landes side fortsætte arbejdet med at fremme hestevelfærden på alle niveauer. Der bliver lyttet reelt til dansk travsport, når vi sammen med ikke mindst vores nordiske broderlande mødes i Den Europæiske Travunion, UET, og det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt efter årets udgave af The International Trot.

Egon Jensen – Formand DTC     

John Kirketerp – Formand Dansk Hestevæddeløb

SENESTE NYHEDER
54430747868 bb82f0baf0 c 2
6. maj 2026

Ny succes for Masiol i aften?

Ny succes for Masiol i aften? I februar investerede Stald Masiol i den femårige amerikaner Duke Of Walner, og starten…
7699102c bd5e 48fd b5e2 c2e393f76638
6. maj 2026

Helbror til Kesse Tårs født

Helbror til Kesse Tårs født  Et lovende nyt hingsteføl har set dagens lys hos Stutteri Spring & Stald Tårs. Føllet,…
manifeellikeawoman 2 1
6. maj 2026

Jagter fjerde sejr i træk

Jagter fjerde sejr i træk Peter Rudbeck starter i aften den treårige hoppe Manifeellikeawoman, der bliver favorit på hjemmebanen i…
VictorRosleff
6. maj 2026

Sådan gik det danskerne på Jägersro

Sådan gik det danskerne på Jägersro To andenplads på Jägersro til danske Victor Rosleff, blev de bedste danskeresulterede placeringer. Travet.dk…
SAMARBEJDSPARTNERE