14. august 2026

Copenhagen Cup – Wildcard til Just Hans

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

DH Sport har i dag anvendt det andet af de fire mulige wildcards til Menhammar Copenhagen Cup 2025. Det tilfalder den danskfødte hest Just Hans. 

Den nu 5-årige hest trænes af Bent Svendsen og ejes af Bare Hans A/S. Den har startet 28 gange i karrieren med 16 sejre, 4 anden- og 2 tredjepladser til følge. Det giver en sejrsprocent på 57 og en pladsprocent på meget fine 78. I indtjening er det blevet til 1.674.250 kroner – eller næsten 60.000 kr. per start.

Just Hans tilhører toppen af I/J-årgangen, hvor den har været en toneangivende hest i mange af de største årgangsløb.

I de sidste fem starter i den danske hurtigklasse har hesten været først over mål i fire af starterne.

Det første wildcard gik til sidste års vinder af Copenhagen Cup 2024, Barack Face.

JUST HANS MGL3742

Her er et udpluk af nogle af de største præstationer/sejre:

2022: Vinder af sin debut i Auktionsløbet for hingste/vallakker.

2022: Vinder af Jydsk 2-årings Grand Prix og 165.000 kr.

2023: Nummer to i Grand Circle 3-års Championat – indtjening 153.000 kr.

2023: Vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix og 281.500 kr.

2023: Vinder af Dansk Trav Kriterium og hele 558.000 kr.

2023: Kåret som både Årets 3-åring samt Årets Hest.

2024: Vinder af kvalifikationsløb til Jydsk 4-årings Grand Prix og nummer fire i finalen.

2024: Vinder af kvalifikationsløb til Dansk Trav Derby og nummer seks i finalen.

2024: Nummer tre i Grand Circle 4-års Championat.

Træner Bent Svendsen udtaler sig om invitationen:

“Vi er selvfølgelig glade for og stolte over, at Just Hans har fået en invitation til Menhammar Copenhagen Cup, som har været med blandt årets mål. Hesten har gennem de seneste starter vist, at den kan gøre sig gældende blandt de bedste, og det kommer den også til i dette løb trods forventelig hårdere konkurrence. Just Hans får nu løbspause frem til søndag den 11. maj, og så skal jeg gøre alt jeg kan for at vise ham frem i en fantastisk forfatning. Vi glæder os helt vildt!”

Vil du lære træneren, Bent Svendsen, lidt bedre at kende?

Så dyk ned i videoen her:

SENESTE NYHEDER
484610984 1534111634168996 2974950843938483097 n e1784651633881
23. juli 2026

Den er billig

Lovely Dreamer – 4‑årig vallak udbydes af Søren Johansson Søren Johansson har i en årrække været en af de mest…
Aalborg 2
23. juli 2026

Nye startlister

Nye startlister – samlet overblik over de kommende løbsdage Vi har ikke været så flittige med at få opdateret de…
menza 3 1
23. juli 2026

POINTBEREGNING – Jydsk 3-årings Grand Prix

Pointberegning – Jydsk 3-årings Grand Prix Dansk Hestevæddeløb offentliggjorde torsdag morgen den officielle pointberegning frem mod Jydsk 3‑årings Grand Prix…
PatrickLarsen 7741 260315
23. juli 2026

Det går fremad med Steen

Det går fremad med Steen Det og meget andet fortæller Patrick Larsen til vores norske samarbejdspartner Trav365.no. Det og meget…
SAMARBEJDSPARTNERE