20. august 2026

Clarissa sejrede – Francesco Zet femte

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Frances Bulwarks løb på Solvalla lørdag endte med en overlegen sejr til Clarissa, og efterfølgende var Örjan Kihlström ikke i det bedste humør over Francesco Zets præstation.

Francesco Zet var storfavorit i gulddivisionen på Solvalla, men han var aldrig tæt på at kæmpe om sejren. Han sad i tredje par udvendigt, og med 700 meter tilbage valgte Örjan Kihlström at sætte angrebet ind i tredje spor.

Hesten måtte gå uden ryg, og da de svingede ind på opløbet, var der langt op til den førende Clarissa. Det endte med en femteplads til Francesco Zet, og kort efter løbet opsummerede Örjan Kihlström indsatsen over for Travronden:

– Jeg havde håbet på måske at kunne komme foran Clarissa fra start, men da de tog op med Romulus Tooma, forsvandt den mulighed. At han ikke slog Clarissa i dag, når hun så let kom til spids, er der ikke noget at sige til.

Det sagde jeg allerede inden løbet – det kunne blive svært. Men hvis Francesco havde været på toppen, kunne han nok være blevet nummer to i dag, selvom han går med sko og alt det der. Han gik okay, men han kan bedre, når han er i topform.

Han holdt farten de sidste 500 meter, men han kan afslutte utroligt stærkt, når han er på sit bedste,  sagde Örjan Kihlström.

Se løbet her.

SENESTE NYHEDER
4A8AC6C9 DFA1 4E27 89DE 661A1560BFBC
16. august 2026

John Køhler handler i Sverige

John Køhler handler i Sverige. Bravo Demenza købt til Danmark Den fynske travtræner John Køhler var aktiv, da den svenske…
Kaj 1 scaled 1
16. august 2026

Kaj Westergaard 71 år i dag

Kaj Westergaard 71 år i dag Med en karriere igennem næsten 50 år – blev aktiv i 1976 og med…
JUST HANS MGL5305
16. august 2026

Åby – Sådan gik det danskerne

Isaac Wynn tættest på – danskerne hentede 156.500 svenske kroner De danske deltagere var bredt repræsenteret gennem løbsdagen, og selv…
SAMARBEJDSPARTNERE