24. august 2026

Clarissa sejrede – Francesco Zet femte

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Frances Bulwarks løb på Solvalla lørdag endte med en overlegen sejr til Clarissa, og efterfølgende var Örjan Kihlström ikke i det bedste humør over Francesco Zets præstation.

Francesco Zet var storfavorit i gulddivisionen på Solvalla, men han var aldrig tæt på at kæmpe om sejren. Han sad i tredje par udvendigt, og med 700 meter tilbage valgte Örjan Kihlström at sætte angrebet ind i tredje spor.

Hesten måtte gå uden ryg, og da de svingede ind på opløbet, var der langt op til den førende Clarissa. Det endte med en femteplads til Francesco Zet, og kort efter løbet opsummerede Örjan Kihlström indsatsen over for Travronden:

– Jeg havde håbet på måske at kunne komme foran Clarissa fra start, men da de tog op med Romulus Tooma, forsvandt den mulighed. At han ikke slog Clarissa i dag, når hun så let kom til spids, er der ikke noget at sige til.

Det sagde jeg allerede inden løbet – det kunne blive svært. Men hvis Francesco havde været på toppen, kunne han nok være blevet nummer to i dag, selvom han går med sko og alt det der. Han gik okay, men han kan bedre, når han er i topform.

Han holdt farten de sidste 500 meter, men han kan afslutte utroligt stærkt, når han er på sit bedste,  sagde Örjan Kihlström.

Se løbet her.

SENESTE NYHEDER
10. juli 2020

Sulkyer fundet!

Travet.dks topsponsor Veidelands gavde i meget brug for offentlighedens hjælp til at finde to kasser, som er leveret på Skive…
10. juli 2020

Veidelands efterlyser sulkyer

Travet.dks topsponsor Veidelands har brug for offentlighedens hjælp til at finde to kasser, som er leveret på Skive Trav forleden.…
10. juli 2020

Salgsmenuen opdateret

Vi har her til morgen opdateret salgsmenuen, så denne igen står opdateret. Vi har sat Floppy på listen, og denne…
10. juli 2020

Årets sidste Egedal føl

Hos Stald Egedal har man netop sagt velkommen til årets sidste føl.  Det er hoppen Abby Egedal, der har fået…
9. juli 2020

Flappy søger nye græsgange

Grundet for stort hestehold sælges FLAPPY, en 3 års mørkebrun hoppe på 1,62 stm. Flappy blev godkendt i prøveløb på…
SAMARBEJDSPARTNERE