25. august 2026

CL Müllers Memorial: Blev historisk

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

CL Müllers Memorial: Blev historisk

Vandt historiens første V85-løb

Francesco Zet var storfavorit i V85-premieren på Jägersro lørdag, men måtte se sig slået af en fremragende A Fair Day, der leverede en imponerende præstation.

A Fair Day (e. Maharajah) tog let føringen fra indersporet. Efter to omgange kom Immortal Doc (e. Brillantissime) frem i dødens, men blev hurtigt afløst af Savastano (e. Ready Cash). Francesco Zet (e. Father Patrick) lå i fjerde par udvendigt, men efter 900 meter satte Örjan Kihlström fart på favoritten og avancerede hurtigt til dødens. Mellemtiderne lød på 12,8/500 meter og 14,4/1000 meter.

På sidste langside blev tempoet skruet markant op, og i et hæsblæsende 1.08-tempo ind i sidste sving havde A Fair Day skabt et forspring på en længde til konkurrenterne. Forspringet voksede yderligere gennem svinget, og ind på opløbet havde lederen næsten tre længder ned til Francesco Zet og Immortal Doc, der angreb fra tredje spor. Selvom de to nærmede sig, var de uden chance mod A Fair Day, der sejrede med halvanden længde i tiden 12,6a/2640 meter. Francesco Zet blev nummer to, et hoved foran Immortal Doc.

En historisk sejr

A Fair Day skrev historie som vinder af det første V85-løb nogensinde. Sejrskusk Oscar Ginman indrømmede, at han på forhånd havde været lidt usikker på, om hans hest kunne holde Stens Rubin ude fra start, men det viste sig hurtigt at være uproblematisk. Fra spids blev løbet en ren triumf.

Dette var Ginman og A Fair Days anden sejr i træk i storløbet. Sidste år vandt de også CL Müllers Memorial foran Staro Mack Crowe og Indy Rock. Dengang var førstepremien 400.000 svenske kroner, mens der i år var hele 600.000 svenske kroner til vinderen. Med lørdagens sejr har A Fair Day nu indløbet 5.985.500 svenske kroner i karrieren. Den 6-årige vallak har vundet 24 af sine 49 starter.

– Vi mødte de bedste heste, og han havde et godt startspor. Det er fantastisk at vise, at han kan matche de allerbedste. Det var aldrig en mulighed at slippe føringen, for jeg ville vinde løbet. Jeg vidste, at Francesco Zet ville komme frem i dødens – det lå i kortene. Det var vigtigt for mig at holde ham på afstand, så han ikke fik nærkontakt og kunne stikke af i svinget. På Jägersro er det svært at hente ind på opløbet. A Fair Day er en helt fantastisk hest, og næste år kommer vi tilbage for at vinde løbet for tredje gang i træk, sagde en begejstret Oscar Ginman til ATG Live efter løbet.

Se løbet her.

SENESTE NYHEDER
Felt Jaegersro
25. august 2026

Hvem kommer igennem nåleøjet?

Hvem kommer igennem nåleøjet? Om et par uger køres det svenske travderby på Jägersro-banen i Malmø. I aften skal man…
VictorRosleff
25. august 2026

Tre danske sejre på Halmstad

Tre danske sejre på Halmstad De danske farver blev også vist frem ved mandagens løb på Halmstad. Det blev til…
elmar shadow
25. august 2026

Sådan gik det i Skive

Sådan gik det i Skive Kaj Jensen kunne noteret sig for to trænersejre ved løbene i Skive, hvor ingen kuske…
osman bogoe aeresrunde derby Foto BS
24. august 2026

Programsider til Derbysøndag

Programsider til Derbysøndag Derbyweekenden nærmer sig med hastige skridt, og for dem, der allerede nu vil begynde forberedelserne til årets…
SAMARBEJDSPARTNERE