25. august 2026

Cassiopeia til tops i Østrig

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Kredsen bag Cassiopeia har valgt helt rigtigt, da de valgte at starte hoppen i et storløb på Baden-banen i Østrig.

Sidste år valgte kredsen omkring Cassiopeia at sende hesten i træning hos Magnus Ladegaard på Nykøbing Falster.

Inden starten i Østrig havde hoppen vundet tre gange, mens Magnus Ladegaard har haft hesten på sin træningsliste.

Efter en tredjeplads i sidste måned på Kalmar, fik kredsen bag Cassiopeia en invitation om at starte i storløbet i Østrig.

Hesten gik til Østrig forleden sammen med sin træner og Maria Hansen, der havde valgt Jörgen Sjunnesson til at køre.

Løbet

Fra start blev Cassiopeia sænket af flere galoperede heste, og hoppen kom derfor til at sidde et stykke nede undervejs.

Stille og roligt lykkedes det for Jörgen Sjunnesson at forbedre placering med hesten, der nåede frem til andet par udvendigt.

Det afgørende angreb blev sat ind på sidste langside, da hesten kom i en god fart uden om alle og strøg direkte til føring.

Cassiopeia kunne vinde en overlegen sejr i 1.12,6/1609 m. Auto – og det var et løb med 5.000 euro i førstepræmie.

Om Magnus Ladegaard

Ladegaard lukkede sin daværende stald i 2012, men lysten kom tilbage til igen at kaste sig ud i trænergerningen. Det hele foregår fra hans domicil på Gedser Landevej – kun et stenkast fra Nykøbing F. Travbane.

Magnus Ladegaard har en fortid som staldansat hos Jørn Laursen, Max Nielsen, Palle Günther og Steen Juul, inden han valgte at stå på egne ben.

I det daglige arbejder Magnus Ladegaard også som beslagsmed.

Magnus Ladegaard har dags dato en virksomhed med 18 heste på træningslisten.

Se løbet

Foto Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
KREADLYS LEW S2 9012
24. april 2026

Derbyvinder forgylder Musketerdagen

Derbyvinder forgylder Musketerdagen Sidste års derbyvinder Kreadlys Lew er en af de heste, som starter på Musketerdagen i Skive på…
fyn
24. april 2026

Optakt til Odense

Optakt til Odense Det er Fyens Væddeløbsbane, der for anden uge i træk står for “Fynsk Fredag” med start klokken…
Flemming Jensen 6595 1
23. april 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg Flemming Jensen havde en god dag i Aalborg, hvor det blev til tre trænersejre, hvoraf…
d463bb4c7377a
23. april 2026

Derfor døde Elitlopp-kusken

Derfor døde Elitlopp-kusken – Det hjælper helt klart at have et svar Travsporten var i både chok og sorg, da…
SAMARBEJDSPARTNERE