26. august 2026

Camilla Juul bekræfter – Christian Clausen stopper

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den mangeårige Steen Juul‑medarbejder Christian Clausen stopper hos Team Juul og tilknyttes fremover Rengøringsservice Danmark. Den besked modtog Travet.dk kl. 13.30 i dag.

Travet.dk har efterfølgende været i kontakt med Team Juul, hvor Camilla Juul Nielsen bekræfter ændringen.

Samtidig kan Travet.dk nu bekræfte, at Patrick Larsen bliver ny mand hos Team Juul. Travet.dk har i en længere periode været bekendt med, at Patrick Larsen havde et tilbud liggende, men har respekteret, at beslutningen skulle træffes i ro.

Det mener vi er den rigtige måde at gøre tingene – også selvom vi engang imellem misser at være først med nyheden. Den første med nyheden var norske TGN.

Nu er beslutningen taget: Patrick Larsen tilknyttes Team Juul.

Nyheden er også bekræftet af Patrick Larsen selv.

Patrick 1

Patrick Larsen: “Jeg vil finde det rette tilbud”

Den 12. december udtalte Patrick Larsen til Rikstoto:

– Jeg er blevet taget så godt imod af mange mennesker her i Norge, og jeg trives virkelig godt. Vi må se, hvad det ender med. Jeg leder efter en ny arbejdsgiver, men har endnu ikke fundet noget, siger Larsen til Rikstoto.

I forbindelse med denne skrivelse var Travet.dk i kontakt med Patrick Larsen, og vi har sidenhen respekteret hans ønske om at få ro til at tage en beslutning.

Om Christian Clausen

Christian Clausen voksede op i Nordvestjylland, inden han – som mange jyder i travsporten – drog mod hovedstadsbanen for at blive en del af Team Lunden.

Travsporten er ikke blot et arbejde for Christian Clausen, men også en livslang passion. I familievirksomheden omkring Steen Juul lægger han og samboen Camilla Juul, datteren Cecilie og det dygtige staldpersonale et stort og dedikeret arbejde.

Mange år i front

Christian Clausen har været staldens førstemand siden 1987, kun afbrudt af halvandet år hos Søborg Isolering. Han er ikke alene en dygtig kusk, men også en erfaren hestemand med stærke menneskelige kvaliteter.

Når Christian Clausen taler, lytter man.

SENESTE NYHEDER
Crown 1066 260517
17. maj 2026

Tuborg Open til Crown

Tuborg Open til Crown Daniel Wäjersten løste opgaven perfekt, da han afløste Örjan Kihlström med Frode Hamre-trænede Crown. Det var…
Menza 0913 260517
17. maj 2026

3-års Eliten 2026 til Menza

3-års Eliten 2026 til Menza Det blev Gordon Dahl-trænede Menza, der kunne tage sig af 3-års Eliten med Birger Jørgensen…
StartLCC 5435 260517
17. maj 2026

Sådan gik det i CC-ponyløbene

Sådan gik det i CC-ponyløbene Inden løbene for de store heste på Lunden blev Mini Copenhagen Cup og Lille Copenhagen…
Adam Koehler 2 1024x683 1
17. maj 2026

Oliver og Adam leverer tips

Oliver og Adam leverer tips To af  sportens unge og velkendte navne har sagt ja til at hjælpe Travet.dk i dag,…
BV 20251116142447BV 8992 800x600 1 1
17. maj 2026

Kørte knap 37 millioner ind i 2025

Kørte knap 37 millioner ind i 2025 Det er ikke hverdagskost at den 1990-fødte Daniel Wäjersten gæster Charlottenlund Travbane. Wäjersten…
Lunden
17. maj 2026

Optakt til Lunden

Optakt til Lunden Årets største internationale løbsdag i Danmark løber af staben til middag, når Lunden slår portene op. Med…
SAMARBEJDSPARTNERE