17. august 2026

Blog – Tag nu ansvar

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Det er efterhånden længe siden at denne skribent satte sig til tasterne, og udtrykte sine holdninger og meninger i et blogindlæg. I går kunne Nykøbing Falster Travbane melde ud, at løbsdagen d. 11/7 ikke blev til noget.

I skrivelsen fra Nykøbing Falster angiver man ingen årsag til afslaget fra DTC.

I dag sidder der en række mennesker i DTC, som slår sig op på at kæmpe for landets hobbykuske. Set i det lys kan man undre sig over beslutningen, og endnu mere om den manglende kommunikation.

Hvor er amatørforeningen i dette billede. Hvorfor går man ikke ud og forklarer/informere sine medlemmer, på hvilket grundlag beslutningen i DTC er taget. Hvordan stiller amatørforeningen sig i dette her?

DTC og Dansk Hestevæddeløb har brilleret ved deres tavshed, og man har en åbenlys berøringsangst for emner, som ikke giver dem klap på skulderen i det offentlige rum. Det er tankevækkende, at der sidder en kommunikationsafdeling i Dansk Hestevæddeløb, men ikke en eneste formulering om gårsdagens beslutning har fundet vej til hjemmesiden, hvor løbsoptakt er fundet vigtigere.

Den kommunikationsafdeling er ikke en krone værd, hvis ikke man ønsker at formidle sådanne informationer til Trav Danmark. Hvad er det, man helt konkret er nervøs for.

Hvor er den åbenhed, som der prædikes om i DTC og Dansk Hestevæddeløb. Den er svær at få øje på igen i denne sammenhæng. Det er vel mere spil for galleriet, når man snakker om åbenhed, for her har man en gylden mulighed for at praktisere netop dette.

Det bliver desværre endnu engang til en masse pæne ord og meget lidt handling.

Det kunne også være ganske interessant og høre omkring, hvilket argument eller mere korrekt argumenter, der er lagt til grund for beslutningen. Det ville ligeledes medføre, at den massive kritik og dermed dårlige omtalte af sporten ville forstumme.

Nu får sporten en masse negativ omtale, som man selv kunne have undgået, hvis man havde holdt udmeldingerne om åbenhed og bedre kommunikation. Det er desværre indtil nu kun blevet til en masse snak.

Trist og ærgerligt at sporten skal kastes ud i dårlig omtale på de sociale medier, fordi man ikke holder tidligere udmeldinger om større åbenhed.

Tag nu ansvar!

SENESTE NYHEDER
VictorRosleff
28. juni 2026

Solvalla – Sådan starter danskerne

Solvalla – Sådan starter danskerne i dag Solvalla danner igen rammen om en løbsdag, hvor danske farver er tydeligt repræsenteret.…
HerbieGin 2807
28. juni 2026

Første sejr i karrieren

Første sejr i karrieren Den 1994‑fødte montérytter har arbejdet målrettet og tålmodigt for at nå hertil, og på dagen kom…
Copilot 20260531 211052 800x600 1
28. juni 2026

Cabello solgt for 520.000 kroner

Sprintermästar‑hesten Cabello solgt for 520.000 kroner Cabello blev lørdag aften et af de helt store samtaleemner på Travera, hvor den…
S3Q0472 scaled 2
28. juni 2026

Kort Nyt — Vi samler op

Kort Nyt — Vi samler op Travet.dk samler her op på dagens vigtigste smånyt fra ind- og udland. Et hurtigt…
Falster 3 1
28. juni 2026

Let søndagsmenu på Falster

Let søndagsmenu på Falster Søndagen står i Nykøbing Falsters tegn med en løbsdag, der allerede indledes klokken 9.30 som følge…
SAMARBEJDSPARTNERE