16. august 2026

Bertel Maigaard: “Jeg forstår ingenting – jeg er fuldkommen uforstående over beslutningen”

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Bertel Maigaard: “Jeg forstår ingenting – jeg er fuldkommen uforstående over beslutningen”

Per Nordström har i dag opsagt samarbejdet med den danske hesteejer Bertel Maigaard og bedt ham flytte sine heste. Travet.dk har talt med en uforstående Maigaard.

“Jeg ved ikke, hvor nyheden først er kommet ud – det er i hvert fald ikke via mig. Jeg har hørt, at det skulle stå et sted på nettet, men jeg kan ikke svare på hvordan,” indleder Bertel Maigaard.

MAIGAARDLOVESCOSTA S2 2000

Han bekræfter dog, at opsigelsen er reel.

“Det drejer sig helt konkret om, at Per ønskede at køre en anden hest end min i et kvalifikationsløb. Det har jeg selvfølgelig respekteret, og det har jeg også svaret Per. Men som hesteejer er jeg nødt til at udforske mine muligheder, så jeg kan få den bedst mulige kusk.”

Ifølge Maigaard opstod konflikten, da han ønskede en topkusk til både kvalifikation og – hvis hesten gik videre – finalen.

“Jeg får ikke en topkusk ned og køre min hest i et kvalifikationsløb, hvis vedkommende så ikke får lov at køre finalen. Det er her, Per reagerer og derefter opsiger mig. Hvis han ikke kvalificerer sin egen køretur, ønsker han at køre min hest i finalen. Jeg forklarer, at det ikke er realistisk, og kort efter får jeg besked om at finde et andet sted til mine fire heste.”

“Jeg er chokeret”

Maigaard lægger ikke skjul på sin skuffelse.

“Jeg er lidt chokeret over, at man vælger min hest fra – og når jeg så forsøger at optimere med en topkusk, så opsiger man samarbejdet. Det er meget åbenlyst, at de bedste kuske ikke vil sige ja, hvis de alligevel ikke får lov at køre finalen.”

Han mener, at situationen burde være klar for enhver:

“Hvis en træner vælger en anden hest i kvalifikationen, så kan man ikke forvente at køre finalen med den fravalgte hest bagefter. Det her forløb er efter min mening mangel på respekt for hesteejerne – og specielt for en som mig, der har brugt så mange penge og haft så mange heste hos ham.”

Maigaard fortæller også, at han for nylig mistede en hest hos Nordström.

“Han har lige haft en hest, der er død for mig. At han så ikke kan unde mig, at jeg får en topkusk ned og kører min hest i en kvalifikation og eventuel finale – uden at det betyder en opsigelse – det forstår jeg simpelthen ikke.”

reden

Hestene flyttet til Daniel Reden

De fire heste hos Per Nordström blev hentet fredag morgen og er nu flyttet til Daniel Reden.

“Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har blandet mig i træningen eller andre forhold. Jeg har udelukkende ønsket at optimere, når nu man vælger en anden hest at køre.”

Maigaard afslutter:

“Jeg er lidt rystet, må jeg indrømme. Vi mangler hesteejere i denne sport – og hvis det er sådan, man bliver behandlet, så kan jeg godt forstå, at der ikke er så mange tilbage.”

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl 1

 

11 banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

SENESTE NYHEDER
BCO.00263634 8bcf 419d 9e50 824db5c9c2c2 800x600 1
14. august 2026

Kort Nyt – Vi samler op

Kort Nyt – Vi samler op Travet.dk giver dig her et samlet overblik over dagens nyheder fra både ind- og…
Copilot 20260613 195436 800x600 1
14. august 2026

Dommerrapport – Aalborg

Dommerrapport – Aalborg Hvorfor bringer Travet.dk en dommerrapport? Travet.dk bringer en dommerrapport for at give læserne et indblik i, hvordan…
895A8748
13. august 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg Travet.dk giver et tilbageblik på onsdagens otte løb med referater, billeder samt løbsrepriser. Der blev…
djuse 2 e1643192813546
13. august 2026

Hustle Rain klar til USA

Hustle Rain klar til USA Hustle Rain klar til USA – ude af karantæne og i fuld træning hos Åke…
1 1
13. august 2026

Få pladser tilbage

9 moderne hestebokse udlejes. Der er nu kun få ledige pladser i et topmoderne hesteanlæg på Flyvej i Skive. Anlægget…
AndersLindqvist1
13. august 2026

I sit livs kamp

I sit livs kamp – Nogle gange må man turde bede om hjælp Anders Lindqvist har gennem et langt liv…
SAMARBEJDSPARTNERE