22. august 2026

Axel Jacobsen med stærk sæsonindledning

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Hall Of Fame medlemmet Axel Jacobsen driver i det daglige en trænervirksomhed med 23 heste på træningslisten. I aftes indledte Lunden-træneren med en trænersejr på Jægersro.

Dermed indledes sæsonen på bedste vis og allerede om fem dage stiller Axel Jacobsen igen til start på svensk grund. Den kommende løbsdag på netop Jægersro, er Axel Jacobsen repræsenteret med Falco Simoni og Team Lunden hesten Ghita Nørby.

Det er en Axel Jacobsen der indenfor de seneste måneder har sagt velkommen til flere nye heste. I slutningen af december modtog stalden halvmillionæren Cheri de Vie (Quite Easy U S), som man modtog fra Steen Juul.

Axel Jacobsen har en ganske interessant staldsammensætning, hvor der satses på både ungheste og ældre løbsheste. Der er ingen tvivl om, at Lunden-træneren går en ganske interessant sæson i møde.

Axel Jacobsen

Hall Of Fame medlem

Den skakternede kusk, Axel Jacobsen, har gennem mere end 40 sæsoner været en af de fremtrædende trænere i Lunden med flere end 2000 sejre på banen. I 2019 blev Axel Jacobsen hædret med en plads i travsportens Hall Of Fame.

Efter et par år som staldmand tog Axel Jacobsen springet til de professionelles rækker ved indgangen til 1980’erne. Axel Jacobsen var en af de første herhjemme, som benyttede sig af ridetræning i forbindelsen med træning af staldens heste.

Seks gange har Axel Jacobsen vundet trænerchampionatet i Lunden. Det er ligeledes blevet til to derbysejre bag henholdsvis Game Høgh og Hawkeye.

I dag er Axel Jacobsen fortsat still going strong med 23 heste på træningslisten.

Manden bag en af de bedste dansktrænede heste herhjemme

Axel Jacobsen var manden bag en af de bedste dansktrænede heste nogensinde. Den amerikanskfødte Frisky Frazer, var i en årrække i den absolutte elite gennem flere år.

Det blev til adskillige storløbssejre i både Danmark, Sverige, Norge og Holland – og ikke færre end fire gange kvalificerede Frisky Frazer sig til finalen i Solvalla’s Elitlopp med en tredjeplads som bedste resultat.

Som aktiv kørte Frisky Frazer 6.612.239 kr. ind i præmier.

I 1992 var Axel og Charlotte på indkøbstur i USA, og via babyløb på Pocona Downs fangede Frisky Frazer Axel Jacobsens interesse. Frisky Frazer kostede dengang 25.000 dollars.

Karrieren løb fra 2 til 11-års alder, sluttende med en fjerdeplads i Elitloppet 2001 bag store verdensstjerner som Varenne og Victory Tilly.

Det blev til 48 sejre i 132 starter, inden avlsboksen kaldte.

Foto Burt Seeger.

SENESTE NYHEDER
5. oktober 2020

Forecast nummer 5 i Frankrig

Sarah Bäckman & Hasse Juel ejet Forecast har hele dagen været spilfavorit, men kort før start ændrede dette billede sig, og…
5. oktober 2020

DM – Opråbet bar frugt

Frygten for manglende heste til årets udgave af DM for Montéryttere på Skive Trav fik monteforeningen til at gå ud…
EXCLUSIVE LASER MGL0789
5. oktober 2020

Udskiftning hos Stald Bornholm.nu

Stald Bornholm.nu har efter indkøbet af treårige Fenwick fra Jeppe Juel, nu også solgt ud af stalden. Det er sket…
5. oktober 2020

Forecast favorit i Frankrig

Den 21. september kunne vi melde ud, at Sarah Bäckman & Hasse Juel ejet Forecast gik til Frankrig. Den 8-årige…
SAMARBEJDSPARTNERE