Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Fra Juul til Djuse

Fra Juul til Djuse

Der var en enkelt hest færre med hjem i transporten til Osted, da Steen Juuls stald forlod Åby-banen i Göteborg. Lucky Mom skal fremover trænes i det svenske.

LUCKY MOM D2I2666

Købt for store summer

I 2024 var Lucky Mom på internetauktion, hvor det ikke var småpenge, der blev budt på hesten, som nåede op i 625.000 kroner, inden hammerslaget faldt på Ready Cash-sønnen.

Det var norske Glenn Sigurd Syvaldsen, der sammen med John Kirketerp fra Stald Sotto erhvervede sig hesten, der siden skiftede træningskvarter fra Jeppe Juel til Steen Juul.

Steen Juul godkendte hesten i september måned sidste år, og den vandt sine to første starter uden problemer, inden det blev til galop i mål i hestens tredje start på hjemmebanen.

Det blev til endnu en sejr sidste år, inden Lucky Mom gik på vinderferie for at blive klargjort til fireårssæsonen. Et løb, hvor den daværende treåring også havde galopskoene på.

LuckyMom 1903 260419

Sæsondebut med sejr

Sæsondebuten for Lucky Mom blev henlagt til hjemmebanen for Lucky Mom, der i en mudret bane kunne skære målstregen først for Steen Juul, der også vandt med den efterfølgende i Odense.

Herefter blev hesten forsøgt i Jydsk 4-årings Grand Prix, men uden succes. Det blev til galop i både prøven til Jydsk 4-årings Grand Prix samt i det efterfølgende Consolationsløb.

Det blev til en sejr på Axevalla, hvor Magnus A. Djuse kørte hesten for første gang, inden den startede på Jägersro-banen på Hugo Åbergs-aftenen med en andenplads til følge.

Lucky Mom sejrede i derbyprøven, mens den sluttede uden for præmierækken i selve derbyet. Herefter har hesten været uplaceret på Åby og i Odense, iden den startede på Åby i aftes.

PatrickLarsen 8131 260315

Ingen succes på Åby

På Åby-banen i Göteborg blev Lucky Mom forsøgt i Svenskt S:t Leger i aftes, og med Patrick Larsen i sulkyen kom den fireårige hest til at sidde godt til undervejs i løbet.

Fra andet par udvendigt havnede ekvipagen i fjerde par udvendigt, men der var ikke meget at skyde med mod slutningen af løbet for den danskfødte heste.

Lucky Mom opgav at fuldføre løbet, og efterfølgende blev hesten idømt startforbud fra dags dato til og med 21. november på grund af “dårlig præstation”.

Dermed nåede hesten op på syv sejre og en andenplads i 15 starter i Steen Juuls regi, hvor den nu er fortid, idet den skifter træningskvarter efter starten.

7181e9d1a5dac

I træning på Solvalla

Det bliver fremover Solvalla-træneren Mattias Djuse, der kommer til at stå for træningen af Lucky Mom, der kommer til en træner med god succes med de heste han har i stalden.

I 2024 havde Mattias Djuse en af sine bedste sæsoner som træner, hvor det blev til 153 trænersejre i 886 starter, mens han indkørte 21.948.730 svenske kroner.

Rent indtjeningsmæssigt er svenskeren dog igang med at en rigtig flot sæson, hvor det er blevet til 129 trænersejre i 791 starter på nuværende tidspunkt.

Mattias Djuses stald har indkørt 23.486.728 svenske kroner på nuværende tidspunkt og med over halvanden måned tilbage sæsonen kan disse tal kun forbedres.

WarrenBuffet 2059 260419

Warren Buffet fortsætter også i Sverige

Steen Juuls stald har måtte tage afsked med endnu en hest, idet Stald Sotto brugte onsdagen på at sælge den svenskfødte fireåring til svenske interesser.

Fremover bliver det med Nicolas Lammin, der står som ejer af hesten, når den starter i løbene i det svenske, og det bliver også med en ny træner for Warren Buffet.

Det bliver efter alt at dømme Åby-træneren Christoffer Eriksson, der overtager træningen af hesten, der kommer til det svenske med fem sejre i 23 starter.

Warren Buffet gjorde sin sidste start i sit nu tidligere ejerregi i fredagens i Odense, hvor den sluttede uden for præmierækken med Patrick Larsen i sulkyen.

JohnKirketerp

Har tyndet ud i hestematerialet

John Kirketerp har tyndet gevaldigt ud i hestematerialet i løbet af det seneste år, hvor den offervillige hesteejer nu er nede på syv løbsheste, heraf fire som han selv ejer fuldstændigt.

Det samme er også tilfælde med følhopperne, hvor bestanden nu er nede på tre hopper. Det er trioen Boom Boom Am, Gleam’s Design og Yankee Amour, der skal sikre Stald Sottos fremtid.

Indtil videre har Stald Sotto eller i samarbejde med andre opdrættet 84 heste, hvoraf flere af disse er til start i løbet af den kommende uge i både ind- og udland.

I skrivende stund er det blevet til 112 opdrættersejre for Stald Sotto, der også har egen hjemmeside. Den kan findes på sotto.dk, og opdateres flere gange ugentligt.

Fotos af Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet