Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Goo Goo Doll klar til stor finale på Jägersro

Der venter en spændende opgave for danske Oliver L. Nielsen, når stalden onsdag er repræsenteret i finalen i Breeders Course for 2-årige hopper på Jägersro. Svenskfødte Goo Goo Doll er med blot en enkelt start i karrieren klar til en finale med 500.000 svenske kroner i førstepræmie.

Det er gået stærkt for toårige Goo Goo Doll, der blot en måned efter sin hidtil eneste start, nu står foran sin største opgave. Den svenskregistrerede hoppe trænes af Skive-træneren Oliver L. Nielsen, der kan se frem til en spændende start.

Goo Goo Doll er efter Googoo Gaagaa og Barbroked, og dermed er afstamningen i orden på hoppen. Googoo Gaagaa har gennem flere sæsoner markeret sig som en af de mest interessante avlshingste i både ind- og udland.

Onsdag kommer den foreløbige kulmination for Goo Goo Doll. Her skal hun nemlig forsøge sig mod nogle af Europas interessante unge hopper i Breeders Course-finalen på Jägersro, hvortil startlisten er som følger:

  1. Saragossa – Robin Bakker
  2. Ruby Handsome – Dion Tesselaar
  3. Bellwether – Jeffrey H. Meiras
  4. Goo Goo Doll – Kasper Foget
  5. Garbo – Adrian Kolgjini
  6. Nova Game – Ken Ecce
  7. Liberty Gio – Edorado Loccisano
  8. Liberia Jet – Gustav Johansson
  9. Pure Custom Candy – Henry Rorgemoen
  10. Evita Zack – Stefna Persson

SPHINX BOKO S2 8424

Har allerede vist fine takter

Goo Goo Doll har ikke behøvet mange starter til at vise, at hun rummer talent. I Derbyweekenden på Lunden leverede hun således en positiv præstation, da hun sluttede på andenpladsen bag Gordon Dahl-trænede Sphinx Boko.

Ved den lejlighed blev Goo Goo Doll kørt af Kasper Foget, og efter et afventende løb leverede hun en fin afslutning. Hun nåede målstregen som toer i tiden 1.18,6/2000 meter auto og sikrede sig samtidig 7.500 kroner for indsatsen.

Sphinx Boko var ganske vist suveræn og vandt sikkert efter at have gjort en stor del af arbejdet udvendigt på den førende, men bag vinderen var Goo Goo Doll imidlertid den bedste af konkurrenterne.

Forinden var Goo Goo Doll først blev godkendt i tredje forsøg. Det var Kasper Foget, der godkendte hesten i Skive, og han sidder også i sulkyen i aften, hvor parret har fået spor fire bag startbilen.

Felt Jaegersro

Læs mere her: Auktion

En halv million venter vinderen

Breeders Course har gennem en årrække udviklet sig til en international løbsserie, hvor unge heste fra flere europæiske travnationer mødes. I aften gælder det således de årets finaler for de 2-årige heste på Jägersro-banen i Malmø.

Hoppefinalen køres over 1640 meter auto, og der er virkelig noget at køre om. Vinderen belønnes med 500.000 svenske kroner, hvilket gør løbet til en ganske betydelig opgave på et meget tidligt tidspunkt i hestenes karriere.

For Goo Goo Doll betyder starten også, at hun får mulighed for at prøve kræfter med international modstand. Det kan give Oliver L. Nielsen og kredsen omkring hoppen en interessant pejling på, hvor hun står i forhold til årgangens øvrige hopper.

Der er naturligvis stadig tale om meget unge heste, hvor udviklingen kan gå stærkt fra start til start. Men en finale på Jägersro med en halv million svenske kroner til vinderen er under alle omstændigheder en interessant opgave for hoppen.

KILIMANJARO FACE S2 8349

Interessant afstamning bag Goo Goo Doll

På papiret er Goo Goo Doll bestemt interessant. Faderen Googoo Gaagaa har gennem flere år markeret sig som en særdeles betydningsfuld avlshingst, og hans afkom har også sat et tydeligt aftryk på de danske væddeløbsbaner.

Googoo Gaagaa var selv en fremragende væddeløber og har efterfølgende vist, at præstationerne kan føres videre gennem avlen. Det mest vindende danskfødte Googoo Gaagaa-afkom er sidste års Hoppe Derby-vinder Kilimanjaro Face.

Hoppens moder er Barbroked, der udover toåringen også har bragt syvårige Friend of Elves til verdenen. Den har vundet syv ud af 59 starter i karrieren, hvor det er blevet til 1.423.990 svenske kroner i præmier.

Det er værd at bemærke, at samtlige startklare afkom efter Barbroked har været til start. Udover Friend of Elves og Goo Goo Doll, er det seksårige Avalon Mist, femårige Artorius samt treårige Clear as Day.

Oliver 1 1

Stor onsdag for Oliver L. Nielsen

For Oliver L. Nielsen bliver onsdagen derfor noget ud over det sædvanlige. Det er ikke hver dag, at en dansk træner står med en toårig hest i en international finale med 500.000 svenske kroner til vinderen.

Samtidig kommer finalestarten kort tid efter Goo Goo Dolls fine præstation under Derbyweekenden. Fra andenpladsen på Charlottenlund går turen nu til Jägersro, hvor både modstanden og præmiesummen fortæller, at barren bliver hævet betragteligt.

Uanset resultatet bliver det en særdeles spændende start for Goo Goo Doll, der har allerede vist, at hun kan begå sig i løsene, og nu kommer en helt anden prøve over sprinterdistancen på den svenske Derbybane.

Udover Goo Goo Doll har Oliver L. Nielsen yderligere otte heste på træningslisten, hvoraf Ingar Halbak, Klokkeblomst, Merle Halbak, Ny Komet og Teton Gliding alle har startet.

Fotos af Gorm Foto, Burt Seeger & Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK