16. august 2026

2. løb: Ny sejr til Ken Ecce

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Ken Ecce kunne også tage sig af andet løb på derbyfredagen, hvor den blev til sejr med familiens egen Flake (Zola Boko).

Man kan med rette kalde Flake for en familiehest. Med Ken Ecces bedre halvdel Berit Olsen, som ejer og opdrætter af hesten.

Løbet

Fontana Damgård var hurtigst ude bag startbilen, og den strøg direkte til føring fra start, hvor flere heste galoperede.

Fra start hoppede Gibson og M T Pau Gasol, mens det blev til galop for Corleone N i første sving.

På første langside kom Flake fremad i sporene for Ken Ecce, og den fortsatte direkte til spids i en åbning på 11,6.

Ken Ecce fik herefter dæmpet tempoet til 13,5, da feltet rundede kilometeren, hvor Finegartner var første hest i andet spor et stykke efter førerhesten.

Fontana Damgård blev trukket ud i andet spor på sidste langside, men det endte dog i galop for ekvipagen i sidste sving.

Flake holdt sig i trav hele vejen og vandt i 1:14,2/2000 m. Auto foran Fritjof S H, mens Finegartner tog tredjepladsen.

– Egentlig ville jeg have kørt et rygløb med ham, men der blev lidt tumult, så jeg prøvede at få spids, udtalte Ken Ecce til Fast Track.

FLAKE D2I2548

Ejer: Berit Olsen
Opdrætter: Berit Olsen
Træner: Ken Ecce
Præmie: 10.000 kr.

Se løbet her

Hør vinderinterviewet her

Fotos af Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
26. juli 2020

Stor dansk travdag

Dagens hovedbegivenheder afvikles på Jydsk Væddeløbsbane i dag, hvor der samtidig er reception for banens direktør Flemming Sunn, som for…
26. juli 2020

Knud Mønster er optimist

Skive-træner Knud Mønster fremviste en velforberedt og tiltalende Frederik i prøven til Jydsk 3-årings Grand Prix 2020, hvor Ens Snapshot-sønnen…
26. juli 2020

Gordon med stærkt hold

Denne søndag byder på Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix 2020, og her stiller Aalborg-træner Gordon Dahl op med et stærkt…
25. juli 2020

Prisnedsættelse på Bella Damgård

Travet.dk er i dag blevet kontaktet af sælgeren af løbshesten Bella Damgård. Der oplyses, at udbudsprisen sænkes til 16.000 kr.
SAMARBEJDSPARTNERE