22. august 2026

2. løb: Ny sejr til Ken Ecce

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Ken Ecce kunne også tage sig af andet løb på derbyfredagen, hvor den blev til sejr med familiens egen Flake (Zola Boko).

Man kan med rette kalde Flake for en familiehest. Med Ken Ecces bedre halvdel Berit Olsen, som ejer og opdrætter af hesten.

Løbet

Fontana Damgård var hurtigst ude bag startbilen, og den strøg direkte til føring fra start, hvor flere heste galoperede.

Fra start hoppede Gibson og M T Pau Gasol, mens det blev til galop for Corleone N i første sving.

På første langside kom Flake fremad i sporene for Ken Ecce, og den fortsatte direkte til spids i en åbning på 11,6.

Ken Ecce fik herefter dæmpet tempoet til 13,5, da feltet rundede kilometeren, hvor Finegartner var første hest i andet spor et stykke efter førerhesten.

Fontana Damgård blev trukket ud i andet spor på sidste langside, men det endte dog i galop for ekvipagen i sidste sving.

Flake holdt sig i trav hele vejen og vandt i 1:14,2/2000 m. Auto foran Fritjof S H, mens Finegartner tog tredjepladsen.

– Egentlig ville jeg have kørt et rygløb med ham, men der blev lidt tumult, så jeg prøvede at få spids, udtalte Ken Ecce til Fast Track.

FLAKE D2I2548

Ejer: Berit Olsen
Opdrætter: Berit Olsen
Træner: Ken Ecce
Præmie: 10.000 kr.

Se løbet her

Hør vinderinterviewet her

Fotos af Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
8. november 2020

Kaj Westergaard – Der skyder man over mål

Kaj Westergaard har mange kasketter på i dansk travsport. Han kan kalde sig opdrætter, travtræner og ikke mindst formand for trænerforeningen. Aalborg-træneren…
8. november 2020

To heste formidlet videre

I går kunne vi præsentere salget af Emil H S og nu kan vi præsentere to yderligere salg. Det er…
SAMARBEJDSPARTNERE