22 maj2020
Af Ulrik Pedersen
I går kunne vi oplyse, at salgsmenuen i disse dage udbyder tre velholdte og fine amerikaner-vogne. I dag kan vi oplyse, at hvis man står og søger starthest, så kunne det være en ide at kigge forbi salgsmenuen.
I dag er der fokus på kategorien ældre heste, og her udbydes i øjeblikket syv heste.
Den senest ankomne er startklare Master Of Disaster, der trænes af Michal Lønborg (Jydsk Væddeløbsbane). En hest, som givetvis havde gjort af løbet forleden, og som vil være et frisk tilskud i de fleste løbsstalde.
Familien Svendsen i Skive udbyder 11-Traveren Tyrrell As, som både duer fra vogn og i monté. Der er ligeledes tale om en hest, som kan gå ud og starte i morgen.
Ole Møller udbyder løbshesten M T Luckyyouandme, som stillede til start forleden på Bornholms Brand Park. En flot veludseende væddeløber, er der her tale om.
Capana Østervang vandt forleden på Bornholms Brand Park, og ligner en hest, der kan få en god sæson. Hesten har tidligere leveret, også på Jysk grund, og der er tale om en hest, der kan starte i morgen.
Står man og søger en hest med lav præmiesum, og med udviklingspotentiale, så kan det være en fin ide og kigge på startklare Daretodream H M. Denne udbydes til blot 20.000 kr. Virker både fra sulky og vogn.
13-Traveren Amerian startede forleden, og starter ligeledes den 25 i Aalborg. En startklar væddeløber, som har 8 præmiegivende placeringer i de seneste 10 starter.
Cæcar P P har tjent penge i 10 af karrierens 11 starter. Hesten står blot med 22.700 kroner på præmiekontoen og finder man nøglen til denne velafstammede væddeløber, er der mulighed for at køre et fint køb.
Du kan også få hest på salgsmenuen ved at henvende dig på Ulrik@Travet.dk.
Salgsmenuen på Travet.dk kan findes her.
https://travet.dk/koeb-salg/