fbpx
Home > Nyheder > Ubesejret 2-åring til Lunden

Ubesejret 2-åring til Lunden

Anders Pedersen tager på lørdag 2-årige Faststone (Wishing Stone) med til Charlottenlund Travbane. En hest, som debuterede med sejr i Aalborg.

Faststone er opdrættet af Cowboyland Aalborg, og de fik 50.000 kroner for deres hest ved derbyauktionen. Lørdag går Faststone til start som vindertippet i baneprogrammet.

Mor til Faststone er ingen ringere end Dansk Hoppe Derby vinderen fra 2010. Odyssee Eastwind nåede en karriereindtjening på 958.684 kroner og sejrede syv gange i karrieren.

Odyssee Eastwind er ligeledes mor til kriterie-vinderen Diamondwind, som også er efter Wishing Stone. Faststone er således en helbror til denne. Diamondwind er søndag starter i Dansk Trav Derby 2019.

Der er derfor godt blod i årene på Faststone, der i debuten sejrede i tiden 1:18,9/1640 m. Auto.

Hestens træner Anders Pedersen driver til dagligt en trænervirksomhed med 21 heste.

 

x
Travet.dk

Travet.dk