fbpx
Home > Danske baner > Sus på i Aalborg

Sus på i Aalborg

Det var overraskelsernes dag i Aalborg, hvor både Christian Lindhardt og Kenneth Andersen sejrede til mere end 20 gange pengene. Det var stærkt medvirkende til en god udbetaling i V4-spillet.

Dagens første overraskelse kom allerede i 1. løb, hvor Cilas Smed, efter et veldisponeret løb af Kenneth Andersen, fangede løbets favorit, Badlands, kort før mål. På 3. pladsen så vi en velgående Dixen Cloc, som efter et løb udvendigt på den førende hele vejen, holdte godt ved.

Vindertid: 15,1/1640ma
Vinderodds: 23,29

Se løbet her.

Dagens 2. løb bød på favoritsejr, da Flemming Jensen sejrede bag Dream Kåsgård. Fra start var Tough Macoy hurtigst ude, men slap beredvilligt spidsen, da Flemming Jensen bad om den efter 500 meters kørsel. På de efterfølgende pladser så vi gode afslutninger fra Cmynewlollipop og Batman S H. Grundet den stærke blæst blev løbet afviklet som linjestart, hvor vindertiden var 16,7/2140ml.

Vinderodds: 1,68

Se løbet her.

Løbet efter blev fulgt op med endnu en favoritsejr, idet Macro Star vandt for Nicklas Korfitsen. Sejren kom i hus efter 3. spor den første kilometer, hvorefter hesten blev sluppet til spids. På 2. pladsen så vi en flot præstation af Checkpoint S H, der kom tilbage efter pause, mens Callum og Anders Pedersen hentede løbets 3. plads.

Vinderoddset var på 1,68 – helt identisk med det foregående løb. Sejren blev hentet på 16,6/2140ml.

Se løbet her.

I 4. løb kom dagens 2. overraskelse. Livi No Panic var svaret efter devisen spids og slut. Løbets 2. plads gik til en fejlfri Don’t Touch, mens Dagmar Bakkegård var 3. for Kasper K. Andersen.

Vindertid: 17,9/2140ml
Vinderodds: 28,32

Se løbet her.

Efter en spændende opløbskamp mellem de to favoritter i dagens sidste løb, sejrede Eldon Neergård med Jeppe Juel kort foran Perfekt Gehør. På afstand tog Etna og Marc Bæk Nielsen løbets 3. plads. Vindertiden blev 17,9/2140ml.

Der var 169 rækker, der klarede sig igennem V4 til en gevinst på 7.013 kr.

Se løbet her.

Lars Hellerup udtaler at dagens totalomsætning lød på 2.234.714 kr.

Fotos af KM FOTO.

Af: Mikkel Johansen.

Du ville måske også kunne lide
Tilgang til Jeppe Juel
Sådan forholder Racing Arena Aalborg sig
Søger du fritidsjob – Læserhenvendelse
x
Travet.dk

Travet.dk