fbpx
Home > Indland > Sådan gik det ponyløbene

Sådan gik det ponyløbene

Amaya/Ida Marie Absalonsen Heeris og Ernst Romeo/Laura Spuhr Nielsen var overlegne i de to velafviklede ponyløb på derbydagen.

Af Martin Timm Holmstav

Første ponyløb blev vundet af Amaya med Ida Marie Absalonsen Heeris. Hoppen var i overlegen føring hele vejen og vinderkusken havde endda tid til sejrsgestus.

På afstand kunne Wonder tage andenpladsen, mens Sharifa M blev diskvalificeret for galop i opløbet på tredjepladsen, der i stedet gik til Ljungens Lady.

»Det var helt fantastisk. Jeg vidste jeg havde en god chance. Hun (Amaya – red.) har mange gode egenskaber«, fortalte Ida Marie Absalonsen Heeris efter sejren.

Andet ponyløb gav sejr til Ernst Romeo og Laura Spuhr Nielsen. Ligesom i det foregående løb, var det med overlegen føring undervejs til vinderen Ernst Romeo.

Pejnarve Yankee leverede en god afslutning til andenpladsen, mens Karamellen efter flere galopper blev diskvalificeret fra tredjepladsen. Tredje i stedet Åker.

»Det er stort. Han kæmpede hele vejen og er sej. Jeg skal kun have montélicens, synes de kører for tæt i sulkyløb«, sagde Laura Spuhr Nielsen i vinderinterviewet.

Vi forsøger at fange et interview med Laura, som kører med Travet.dk på sit tøj.

Travet.dk

Travet.dk