17 jul2019
Opdrættersejr til Bo Jondahl
I Herfølge går den danske opdrættter Bo Jondahl rundt med et ekstra stort smil på læben i disse timer. Bo Jondahl kunne her til aften se Lavec Kronos-datteren Darshana vinde et forsøg til Diamant Stoet.
Det var en sejr, der indbragte den Jerry Riordon-trænede hoppe 125.000 skr. I år er det blevet til mere end 388.000 skr, og dagens sejr var den første i karrieren.
Dagens start var nummer 23 i karrieren.
Det er allerede nu klart, at faderen Lavec Kronos kommer til Danmark i 2020, men det er efter vores efterretninger og kendskab ikke besluttet, hvor hingsten opstaldes.
Vindertiden for Darshana og Carl Johan Jepson hed 1:13,7/2140 m. Auto.
Løbet kan ses her.