fbpx
Home > Indland > Onsdag tager vi til Sverige

Onsdag tager vi til Sverige

Et af ønskerne for 2020 er at være endnu mere repræsenteret ude på væddeløbsbanerne. De seneste to sæsoner, er det lykkes at besøge alle landets væddeløbsbaner, men vi ønsker at skrue yderligere på håndtagene.

I 2014 startede Travet.dk op. I de første måneder tog vi rundt og besøgte flere af sportens aktive, og det er vi fortsat med sidenhen. Det giver os en mulighed for at supplere det skriftlige materiale.

Mediedækningen i travsporten er meget ens. Det betyder, at man må gå lidt udenfor skiven for at levere materiale, som ingen andre laver. Det har vi forsøgt med disse besøg.

Jan Dahlgaard

Knud Mønster

Besøgt de aktive.

Med stor hjælp fra Aalborg-amatøren Kent Jokumsen kunne Travet.dk besøge Biersted området. Her besøgte vi flere af sportens amatører, og vi besøgte eksempelvis den tidligere derbyvinder fra 1980 Ove Andersen/Chianti Pitt i sit hjem.

Familien Boeck fangede midt i eftermiddagstræningen, og vi besøgte ved samme lejlighed tidligere travtræner Peter Jensen efter endt træning. Her tog Peter Jensen sig tid til at vise rundt.

Sidste år besøgte vi Peter Rudbeck, og blev taget varmt imod. Det var vores andet besøg hos familien Rudbeck, og vi kan anbefale en smut forbi. Et fantastisk sted, har familien lige ved Skive Trav.

Morten Juul

Peter Rudbeck

Tidligere har Travet.dk været på rundtur hos Morten Juul, Knud Mønster, Bent Svendsen, Mads P. Dyhrberg og vi var ved at få tre heste med hjem, da vi besøgte opdrætter Anton Andreasen i Karup.

Jan Dahlgaard åbnede sine døre op for os. Skive-træneren har fantastiske træningsforhold, og vi overværede både et arbejde i sandbanen, men også for sulky, da vi gæstede Jan Dahlgaard.

Vi har haft fornøjelsen af at tilbringe en hel formiddag/eftermiddag i selskab med Team Juul i Osted. Et besøg, der gjorde os meget klogere på den daglige træning, og meget af det praktiske.

Vi overværede et træningsarbejde hjemme hos Ken Ecce, og blev sidenhen inviteret indenfor. Team Ken Ecce stillede op til samtlige af vores planlagte spørgsmål, og vi havde en herlig eftermiddag.

På Bornholm har vi besøgt Stutteri Ice, hvor vi tilbragte en hel eftermiddag/aften. Her fik vi et indblik i tingene, og blev samtidig vist rundt.

Træning hos Ken Ecce

Gerne mere af det her

Den kommende onsdag tager Travet.dk til Sverige, hvor flere danske trænere og amatører er på plads. Her forsøger vi endnu engang at indfange materiale, som vi kan bruge efterfølgende.

Et stykke opsøgende arbejde, som supplerer det daglige arbejde via mail, sms og telefon.

Vi søger aktivt hænder

De kommende dage bringes et regulært stillingsopslag, hvor vi søger en freelance skribent. En skribent, som skal supplere med daglige artikler, og dække hjemmesiden, når der tages rundt.

Travet.dk er en enkeltmandsvirksomhed, og siden januar 2019, har Travet.dk udelukkende være drevet af to hænder. Det ønsker vi at optimere snarest muligt, så vi kan føre ambitionerne om at komme endnu mere rundt ud i konkret handling.

Onsdag gælder det en tur til Jægersro, i første omgang.

Besøg hos Team Juul

Besøg hos Stutteri Ice

Du ville måske også kunne lide
Velkommen til Mikkel Johansen
Kæmpe streg i regningen
Eftermiddagens dækning på Travet.dk
x
Travet.dk

Travet.dk