fbpx
Home > Indland > Morten Juul – Ingen tør sige noget

Morten Juul – Ingen tør sige noget

De seneste uger, har flere af sportens aktive været ude med kritik af drivningsreglerne. Travet.dk er både på Charlottenlund Travbane, og på Fyens Væddeløbsbane blevet kontaktet af aktive, som har en holdning til måden, drivningsreglerne bliver fortolket og håndhævet på.

En af de danske trænere, som har en holdning, er Skive træner Morten Juul, som Travet.dk kontaktede torsdag formiddag.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke skal drive unødigt, og det tror jeg ingen i sporten er uenige om. Der, hvor det går mig på, er når jeg læser en udtagelse fra Klaus Storm, hvor han udtaler at han kan se på hans statistikker, at ensartetheden fra bane til bane ligger indenfor få procenter.

Det er ikke den opfattelse, som vi aktive har.

Problemstillingen ved at åbne munden

Du får givetvis ikke mange aktive til at stå ved det, da vi alle sammen godt ved, at hvis man åbner munden og retter en form for kritik, så er man en jagtet mand efterfølgende.

Det betyder, at vi aktive ikke åbner munden til jer eller andre.

Dommernes fokus

For mig ligner det, at dommerne får forskellige instrukser og fokusområder. Nu er det så drivningsreglerne, men før det var det eksempelvis det, at holde bane i opløbet, man havde fokus på.

Der faldt bøderne prompte på de baner, hvor man havde deres ligeud kameraer. Det var det samme med tilkørsel op til startbilen, hvor man i en periode havde stor fokus på netop dette, og sådan har der været tre til fire ting, som man har haft fokus på.

Aktives sikkerhed

Vi aktive afventer fortsat en udmelding omkring sulkykontrol, som Klaus Storm fortalte for to år siden ville komme. Der er ikke kommet noget omkring dette, men de aktives sikkerhed, er måske ikke så vigtigt som at få penge i kassen på de forskellige fokusområder for dommerne.

Jeg har svært ved at se den røde tråd, afrunder Morten Juul.

Du ville måske også kunne lide
Kommer der sulkykontrol og hvordan
Morten Juul – Korrekt at der er kommet ny hest ind
Morten Juul – Vi må jo rette ind
x
Travet.dk

Travet.dk